Jernalderens fyrste i Ishøj

Arkæologer har gjort et sjældent fund og har udgravet en fyrstegrav fra 200-tallet i Ishøj. Med sig i graven havde fyrsten guld, bronze og kostbare glas. Manden, der nu kaldes Ellekidle-manden, skal nu have sine velbevarede tænder undersøgt.

Antropolog Pia Bennike fra Retsmedicinsk Institut tog tre tænder ud af fyrstens skelet, der nu skal DNA-testes. Hun kunne samtidig konstatere, at tænderne var meget slidte og der var tegn på gigt i lænden, så han har været mere end 40 år, da han døde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Jørgensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ishøj-området gemmer på noget af det fedeste muldjord i Danmark, derfor var der stor velstand på egnen, dengang jorden havde afgørende betydning for rigdommen.

Det er derfor, man gennem årene har fundet flere grave af datidens rigeste. De havde nemlig så righoldige gaver med på deres dødsfærd, at der skulle graves meget dybt ned, så gravene ikke blev tømt af gravrøvere.

I går afslørede arkæologer fra Museet på Kroppedal en sådan fyrstegrav i Ellekilde, der stammer fra 200-tallet efter vor tidsregning. Fyrsten var en mand på omkring 1,80 meter og over 40 år, da han blev lagt i graven. Han fik rige gaver med sig i jorden, der ikke kun fortæller om hans egen velstand, men også fortæller historien om de forbindelser, man har haft til andre dele af Europa på det tidspunkt.

Vinsæt i kobber
Med sig i graven havde han et vinsæt i kobber fremstillet i Romerriget, og et par af de såkaldte cirkusglas med billeder af gladiatorer. De kommer fra romerrigets nordlige del, og arkæologerne mener, at de stammer fra Köln-området. I alt er der fundet 12 af den slags glas i Danmark og heraf de fem lige netop her omkring Ishøj.

To guldringe i graven kan til gengæld udmærket være fra en dansk håndværker.

Endelig lå der spillebrikker af glas i graven, mens der til gengæld ikke var nogen våben. Det betyder nu ikke, at fyrsten har levet i fred i sin jernaldertid, men det er måske mere udtryk for, at han har haft andre til at kæmpe for sig, og har til gengæld selv haft tid til at sidde og spille.

Lokal fyrste
»Fyrsten har sikkert haft nogle hærenheder under sig, der måske er indgået i en større sammenhæng med andre. Vi tror, at en sådan fyrste har haft kontakter over et stort geografisk område, og en af hans roller har været at kunne modtage gæster med manér. Det er f.eks. sandsynligt, at der blev indgået ægteskaber mellem de forskellige fyrstedømmer for at sikre vigtige aftaler,« siger udgravningsleder Rune Iversen.

Fra andre udgravninger ved man, der har været kongesæde på Stevns, og det er ikke usandsynligt, at Ellekilde har været et slags undercenter, hvor Ellekilde-manden har været den lokale fyrste.

Tidligere er der fundet flere fyrstegrave i området, og det tyder på, at Vestegnen har været et magt- og handelscenter gennem flere hundrede år. Dengang skar en fjord sig hele vejen ind i området, og datidens hovedtransportveje var netop vandvejen.

Ellekilde-fyrsten er blevet begravet omkring to meter under det daværende terræn. Han har ligget i et trærum, sandsynligvis fremstillet af egetræsplanker, og oven på var der anbragt store sten, for at gøre det sværere for gravrøvere at tømme graven.

Oprindeligt har der også været en jordhøj over gtraven, men den er der intet er tilbage af i dag, men arkæologerne vurderer, at den har haft en diameter på omkring ti meter. Uden om gravhøjen er der fundet 27 andre ikke-betydningsfulde grave.

Netop dybden af fyrstens grav er årsag til, at hans skelet er så velbevaret. Stort set alle knogler er der stadig, og mange af tænderne i munden er velbevarede. Det betyder, at der i midten af tænderne sikkert kan udvindes materiale til DNA-prøver.

»Det ser faktisk rigtigt godt ud med hensyn til mulighed for DNA-test, men tænderne er til gengæld meget slidte,« siger biologisk antropolog Pia Bennike, Antropologisk Laboratorium på Retsmedicinsk Institut, mens hun piller tre tænder ud af fyrstens kranie.

»DNA’et vil måske kunne fortælle os noget om slægtskab med fund fra andre jernaldergrave i området, og vi kan også konstarere, om han måske stammer fra en helt anden del af Europa,« siger Pia Bennike.