»Jeg vil i den grad spise brød til, når det gælder abekopper – det er en helt anden sygdom«

Vi vil med noget nær statsgaranti ikke få en parallel pandemi af abekopper. Alligevel er der enkelte gådefulde aspekter af sygdommen, som bekymrer eksperter. Danske forskere skrev det allerførste kapitel i den globale historie om virussen bag sygdommen. Hør her hvilket.

I det centrale Afrika har man årtiers erfaring med abekopper, og små børn er i særlig fare for et alvorligt forløb. Nu er verden vidne til det første større udbrud af sygdommen uden for Afrika, men en ny pandemi får vi næppe. Charles Bouessel/AFP/Ritzau Scanpix

For første gang i mere end to år taler kun de færreste om coronavirus.

I stedet brænder billeder af uappetitlige blærer og bylder sig fast på vores nethinder, for pludselig har vi fået en ny sygdomsfrygt med det lettere misvisende og rygradsrislende navn abekopper.