Jagten på Higgsen slutter aldrig

Selvom CERN her til formiddag fortæller, at Higgs-partiklen er observeret, er arbejdet ikke ovre for partikelfysikerne.

Foto: MARTIAL TREZZINI
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bloggerne og den øvrige rygtemølle på nettet er ikke i tvivl: Her til formiddag vil ledelsen af CERN, det store europæiske fysikforsøg, meddele på en højt profileret telekonference, at det er lykkedes at fange et signal fra den den gådefulde Higgs-partikel. Det er gode nyheder, for det betyder at verden sandsynligvis hænger sammen, som vi tror den gør ifølge vores hidtil bedst bud på en forklaring: Fysikkens standardmodel.

Konferencen kan følges på nettet: http://webcast.web.cern.ch/webcast/ fra klokken 9.

Higgsen er den manglende brik i puslespillet, som vi har forestillet os, men som vi mangler at se. Den er sammenhængskraften som får de mindste dele af universet til at klistre sammen ved at give dem masse. Uden den ville der siden Big Bang blot have været en mængde frie og omkringfarende elementarpartikler. Der ville ikke være atomer - og dermed ingen stjerner, planeter, vand eller elefanter

Men det er ikke afslutningen for fysikernes Higgs-jagt, hvis CERN som ventet kommer med den gode nyhed.

"Uanset hvad vi præsenterer i dag, så kan resultatet altid blive bedre," siger Troels Petersen, fysiker ved Niels Bohr Institutet i Danmark, der har en hånd med i ATLAS, som er det ene eksperiment omkring LHC-accelleratoren, der præsenterer sine resultater i dag. Det andet eksperiment er CMS, som er i direkte konkurrence med ATLAS om at finde Higgsen.

Eksperimenterne har trukket lod om, hvem der får lov til at præsentere sine resultater først. CMS-ledelsen indleder omkring 9.15, mens ATLAS tager over omkring kl. 10. Den endelige afgørelse vil formentlig først komme, når CERNs generaldirektør Rolf Dieter-Heuer tager ordet omkring kl. 11.

CERN holder det meget tæt til kroppen, om det er det ene, det andet eller begge eksperimenter, der har set en Higgs. Det kan også være, at ingen af dem alene har bevis, men tilsammen er resultatet oppe på den sikkerhed, der kræves.

"Vi har jo nogle forventningskurver, og de krav vi normalt stiller til et resultat er, at sandsynligheden for at vi tager fejl er mindre end en til en million," siger Troels Petersen, der kender til resultatet fra Atlas, men ikke vil afsløre det.

"Spørgsmålet er, hvornår man erklærer sejren og siger, at vi har set den. Eller den anden mulighed. At vi erklærer at vi er sikre på at den ikke findes," siger han.

Hvis Higgsen faktisk er fundet, som rygterne vil vide, betyder det ikke at fysikerne hænger trofæet op på væggen i CERNs kantine og går hjem. LHC-accelleratoren kører mindst frem til 1. november og vil give flere data at analysere. Dernæst er det planlagt at accelleratoren skal opgraderes over en to-årig periode, så der kan skrues yderligere op for blusset og endnu flere data kan komme i kassen og tegne et endnu klarere billede af Higgsen og andre fænomener vi også gerne vil se. I nede-tiden for accellatoren vil fysikeren forfine deres datanalyse og prøve at tegne endnu klarere billeder af det, de mener at have set.

Hvis der ikke er et endeligt Ja eller Nej til Higgsen, vil opgraderingen formentlig blive udskudt, så fysikerne kører videre til de har et resultatet med visheden en til en million.

Danmark er dybt involveret i jagten på Higgsen og har været det siden ideen blev undfanget i 1984. Niels Bohr Institutet har 30 medarbejdere og studerende tilknyttet ATLAS-eksperimentet, som ikke kun går ud på at finde Higgsen, selvom det i øjeblikket er den mest fremtrædende opgave.