Jagt på den ultimative sex-pille

Dansk biotek er med i kapløbet om at lave en pille med det stof, der giver teenagere og hamstere deres sexlyst.

Amerikanske forsøg bekræfter nu danske NeuroSearchs resultater, der tyder på, at hormonet kisspeptin kan stimulere manglende sexlyst.

Hormonet blev fundet i 2003 og man ved, at det spiller en afgørende rolle for, hvornår vi indtræder i puberteten. Forsøg med hamstere har desuden vist, at kisspeptin er nøglen til at de små gnavere om vinteren mister deres ellers imponerende sex-drive.

I et NeuroSearch-støttet forsøg i Strassbourg - som nu er gentaget i Indiana - gav man kisspeptin til hamstere, der med kunstigt kort dagslys var sat i "vintertilstand", hvor lysten til at formere sig naturligt er lav, fordi afkommet ikke kan overleve.

Når de vintersløve hamstere fik kisspeptin, vågnede de op til dåd og begyndte at producere små hamstere, selvom det stadig var vinter.

Hos mennesker er sæsonbetonede svingninger i kisspeptin-niveauet særligt udtalt hos hvide, siger de amerikanske forskere. Det skyldes formentlig, at den kaukasiske race er udviklet i tempereret klima med stor forskel på sommer og vinter.

Hos mennesker vokser kisspeptin-niveauet desuden, når vi træder ind i puberteten (hvor ligheden med hamstere i det hele taget bliver meget markant - både hvad angår sovevaner og sexvaner).

Andre biotek-virksomheder undersøger mulighederne for at bruge hormonet til at regulere problemer med vækst og pubertet, enten man indtræder for tidligt eller for sent i den.

NeuroSearch arbejder i øjeblikket med at udvikle en kisspeptin-baseret behandling, som skal kunne stimulere sexlysten hos mennesker. Sigtet er især rettet mod depressionspatienter.

- Vi ved, at depressive ofte oplever manglende sexlyst, og det er et stort problem i depressionsbehandlingen, siger Hanne Leth Hillman, chef for Investor Relations og kommunikation i NeuroSearch.

Der er dog mange år, til man kan gå til sin læge og bede om en kisspeptin-pille, hvis man savner sin sex-lyst.

- Vi arbejder i øjeblikket på at fremstille en "analog" til kisspeptin. Det vil sige, at vi bygger små molekyler og tester dem for at se om de virker på samme måde som det naturligt forekommende stof, siger Hanne Leth Hillman.

Hvis det lykkes at fremstille et stof, der kan virke på samme måde som kisspeptin, skal produktet igennem en række kliniske forsøg, der i bedste fald kan gå i gang om 2 til 3 år. Derefter vil der typisk gå 5-6 år, før lægemidlet kan godkendes .

- Vi har ikke truffet beslutning om det videre forløb, men vi vil formentlig søge en partner til at finansiere hovedparten af den kliniske udvikling og markedsføre produktet, fordi det ser ud til at rette sig bredt mod de praktiserende læger, og det kræver en stor salgsstyrke, siger Hanne Leth Hillman.

NeuroSearch indgik i 2003 en allicance med den globale medicinalgigant GlaxoSmithKline om udvikling og markedsføring af lægemidler især til sygdomme i centralnervesystemet, bl.a. depression, angst og skizofreni.