Isen i Arktis slår alle (bund)rekorder

Vendepunkt. Forskere kan i dag gøre status over et år, hvor over 10.000.000 kvadratkilometer is i Arktis er smeltet. Det er ny rekord.

Udbredelsen af havis i Arktis har aldrig været lavere. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I et skib omkring 83 grader nord sidder Julienne Stroeve. Det burde ikke være muligt. Vandet heroppe er normalt dækket af is, både sommer og vinter, og skibet burde ikke kunne komme så langt op.

Men 2012 er ikke noget normalt år. Julienne Stroeve er forsker ved National Snow and Ice Data Center (NSIDC), og hun har været med til at beregne, at det nu er den tid på året, hvor isen begynder at vokse igen.

Fra der hvor hun står, kan hun med sine egne øjne se, at isen har trukket sig længere tilbage end nogensinde før.

 - En sommer uden is kommer til at ske i min livstid. Det kommer til at have enorm betydning for klimaet, siger hun.

Hun har skræmmende tal til at bakke sin profeti op med: I alt er over 10.000.000 kvadratkilometer - et område 232 gange så stort som Danmark - is smeltet i løbet af foråret og sommeren, og i dag når isen ned på 3,4 millioner kvadratkilometer. Det er 760.000 kvadratkilometer mindre end den tidligere bundrekord fra 2007 og langt, langt under gennemsnittet for de sidste 30 år. De negative tal er især foruroligende, fordi vinterisens udbredelse lå tæt på gennemsnittet omkring 13,5 millioner kvadratkilometer.

Forklaringen ligger i isens struktur. Når hun får mulighed for det, kravler Julienne Stroeve op på isbjergene og studerer isen. Hun måler dybden, vurderer om det er ny eller gammel is, om der er sne eller vand på toppen og meget mere. Alt sammen for at finde ud hvordan fremtiden ser ud for den arktiske havis og derigennem give et klarere billede af, hvilke klimaforandringer vi kan forvente på jorden.

- Isen er blevet tyndere,« siger Julienne Stroeve, »selv den gamle is er blevet tyndere, og derfor brækker den lettere af og smelter hurtigere."

Men det er ikke bare fordi, isen smelter hurtigere, at tyndheden er et problem. Tynd is reflekterer færre af solens stråler tilbage ud i rummet, fordi den er mørkere end tyk is. Gammel is med hvid sne reflekterer op til 80% af solens stråler. Ny is reflekterer cirka 40%, mens vand kun reflekterer 3,5%. Mindre og mørkere is betyder mindre refleksion og dermed varmere luft og vand.

Ja, det er lidt abstrakt, men effekten er helt konkret:

- På en sommerdag ved nordpolen beløber temperaturforskellen mellem ingen havis og havis med sne sig til cirka 30 grader Celcius. Det er altså en betydelig effekt af, at energien kan gå til opvarmning i stedet for at reflekteres tilbage til verdensrummet, siger Jens Hesselbjerg, forskningsleder ved DMI.

Kuldeudbrud i Danmark

De præcise konsekvenser er umulige at forudsige, men de kan være vidtrækkende. Forskere har påvist, at jetstrømmen blive påvirket. Det er den luftstrøm, der løber godt 10 kilometer oppe i atmosfæren. Jetstrømmen får sin energi gennem temperaturforskellen mellem Arktis og Ækvator. Når isen smelter, bliver den forskel mindre, og jetstrømmen bliver mindre kraftig og kan ændre kurs.

Denne sommer lagde jetstrømmen sig eksempelvis syd for Danmark i modsætning til normalt, hvor den løber op over Norge. Det betød en kold og regnfuld juli i for os.

- Vejret i Danmark bliver mere utilregneligt. Lavtryk kan trænge længere op og gøre sommeren ustadig. Om vinteren kan vi se kuldeudbrud, hvor det i perioder kan blive rigtig koldt, siger Jens Hesselbjerg.

Nogle forskningsresultater peger på, at den øgede energi - i form af varme - kan betyde mere ekstremt vejr, blandt andet kraftigere og flere orkaner, hedebølger i Rusland og usædvanligt meget sne det østlige USA og Canada.

Jens Hesselbjerg understreger dog, at klimaet påvirkes af en lang række komplicerede processer, og at påvirkningen af isens udbredelse er svær at måle. Så selv om isen er smeltet ekstremt hurtigt i år, og at alt tyder på en negativ tendens, udelukker det ikke nødvendigvis, at der næste år kan være mere is end i år - eller at danskerne kan ligge på strandene midt i et højtryk, når vi når juli 2013.