Isbjørnene forsvandt ikke, da havisen var væk

Isbjørnen på isflagen er blevet ikonbilledet på katastrofen, der truer, hvis havisen forsvinder. Nu vil danske forskere finde ud af, hvad det egentlig betød for isbjørnen sidste gang, havisen var væk. Det er de samme forskere, som i dag publicerer en enestående kortlægning af havisen 10.000 år tilbage

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Læs: Havisen har været ustabil i 10.000 år

Ved at datere drivtømmer har lektor Svend Funder med kolleger fra Grundforskningscenter for Geogenetik ved Københavns Universitet fastslået, at havisen i Ishavet tidligere har været langt mindre udbredt end det, som flere klimamodeller i dag anser for et vendepunkt, hvorfra isen ikke nemt kan vende tilbage. I den såkaldt holocæne varmeperiode var isen flere gange under det halve af den rekordlave målte udbredelse i år 2007.

"Man har gættet på, at det var katastrofalt for isbjørnen, hvis havisen blev væsentligt mindre end i dag. Men i virkeligheden aner vi det ikke. Funder har nu vist, at isen tidligere under "point of no return", og alligevel er vendt hurtigt tilbage. Vi ved så med sikkerhed, at det har isbjørnen altså overlevet, siden vi stadig har den i dag," siger professor Eske Willerslev, leder af Grundforskningscenter for Geogenetik.

En genanalyse af både moderne isbjørne og forstenede rester af fortidens isbjørne skal vise, hvordan det store rovdyr tidligere har reageret på ekstremt lille udbredelse af havisen, som er dens vigtigste jagtmark.

"Vi vil ligesom med havisen prøve at få direkte indsigt ved at måle på noget, som vi ellers har gættet på. Og vi er ret langt med de moderne isbjørne. Vi har sekventeret flere hele isbjørnegenomer af dyr fra hele den arktiske cirkel, og vi er i gang med at få DNA ud af isbjørnerester, som allerede er samlet ind. Nogle af dem er sibiriske isbjørne fra før varmeperioden," siger Eske Willerslev.

Det store genmateriale kan forhåbentlig fortælle forskerne mere om isbjørnebestandens genetiske mangfoldighed og udvikling igennem mere end 10.000 år. De første resultater ventes publiceret omkring jul.