Isbjørn-robot kan stoppe snorken

Japansk robot aer dig blidt over kinden, når snorkelydene melder sig.

Anti-snorke-bamsen, Jukusui-Kun, og søn kan kommer til at redde mange ægteskaber med ny japansk robotteknologi. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Er du en af dem, som snorker om natten og natligt oplever at blive puffet til af en irriteret partner, som ikke kan sove? Du er ikke alene.

Næsten halvdelen af alle voksne nordmænd snorker, og det har ført til flere skilsmisser, skriver VG.

Nu mener japanere at have fundet en løsning på problemet. Og meget karakteristisk for japanerne drejer det sig om en robot.

Bamse bringer orden i sagerne

Den isbjørn-lignende bamse, Jukusui-Kun, blev fornylig vist frem på den internationale robot-udstilling, IREX, i Tokyo. Bag det søde udseende gemmer der sig en avanceret teknologi.

Når ens snorken bliver for høj, løfter bamsen sin pote og aer den syndige forsigtig over kinden. På den måde lægger personen sig over på siden, og den forstyrrende snorken ophører inden længe. Den store bamsen bruges som pude, mens babybjørnen kan fæstnes til hånden, hvor den måler puls og iltindhold i blodet.

Hindrer farlig søvnapnø

Foruden at være et irritationsmoment kan snorken også være farlig.

Omkring 100.000 nordmænd lider af søvnapnø - uregelmæssig vejrtrækning under søvn. Denne tilstand kan føre til pauser i åndedraget, mens man sover. Anti-snorke-robotten er specielt opmærksom på denne lidelse.

Et instrument formet som en isbjørneunge fæstnes til snorkerens hånd og måler både puls og iltindhold i blodet. Måleren kommunikerer trådløst med en terminal, som analyserer informationerne. Når værdierne bliver for lave, fjernstyrer den robotten til sin vigtige, aende mission. I bamsens mave ligger også en mikrofon, som lytter efter snorkelyder.

Jukusui-Kun, som betyder »dyp søvn« på japansk, er udviklet ved Waseda-universitetet i Tokyo.

Bamsen er endnu ikke til at købe i butikkerne. Så indtil videre må du nok prøve nogle af mere normale remedier for at holde snorkeriet på afstand, for eksempel at passe på vægten, undgå rygning og alkohol, sove på siden eller prøve snorkeplaster.

Se isbjørnen i aktion

Tilmeld dig Tech & Videns ugentlige nyhedsbrev - og få det hver torsdag!


Læs artiklen på Teknofil.no
Oversat af Stina Resting