Interview giver penge i kassen

Aalborg Universitet giver forskere ekstra penge, hvis de ofte optræder i medierne. På andre universiteter bliver forskerne også belønnet for deres formidling til offentligheden. Formidling af viden er nemlig vigtig, lyder det fra universiteterne.

Forskere bliver direkte og kontant aflønnet af deres arbejdsgivere for at optræde som eksperter eller kilder i medier som Berlingske Tidende eller TV-Avisen.

Universiteterne bruger de økonomiske belønninger til at påskønne forskere, der i særlig grad formidler deres forskning og viden til offentligheden, eller er gode til at profilere deres arbejdsgivere i medierne.

Således uddeler rektor Finn Kjærsdam på Aalborg Universitet hvert år omkring årsskiftet engangsbeløb på 10.000 kroner eller mere til forskere, der leverer, hvad han kalder »en særlig indsats«. Han vurderer, at 10-15 forskere er blevet tildelt ekstrapenge for deres medieformidling i 2006. Blandt dem professor Jørgen Goul Andersen.

»Pengene bliver givet til forskere, der er så meget i medierne, at det er en arbejdsbelastning for dem,« siger Finn Kjærsdam og tilføjer, at det primært er forskere inden for samfundsvidenskabelige områder, pressen kontakter.

»Meningen er ikke, at man skal til at skrive læserbreve for at få mere i løn. Meningen er, at man skal besvare pressen, når den henvender sig,« siger Finn Kjærsdam, der oplever, at belønningssystemet er blevet positivt modtaget af medarbejderne på Aalborg Universitet.

En del af jobbet

På Aarhus Universitet bliver pengene ikke fordelt helt så direkte, men på Det Naturvidenskabelige Fakultet bliver dygtige forskningsmidlere påskønnet, oplyser dekan Erik Meineche Schmidt. I forbindelse med lønforhandlinger kan de blive tildelt et tillæg eller engangsvederlag for deres formidlingsindsats.

»Viljen og evnen til at formidle bliver betragtet som vigtige faktorer akkurat som undervisning og forskning,« siger Erik Meineche Schmidt og tilføjer, at han ikke har planer om at indføre det samme system som på Aalborg Universitet.

Rektor Lars-Henrik Schmidt fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) tilføjer, at forskere kan blive belønnet for deres ekspertbidrag i trykte og elektroniske medier. Det gælder f.eks. professor Niels Egelund, der i mange år har været en flittig aktør i den offentlige debat om folkeskolen. Han er ifølge Lars Henrik Schmidt blevet rykket op i en højere lønramme, og »et vigtigt argument har været hans ekstraordinære formidlingsindsats«. En indsats, der også »promoverer DPU«, som rektoren udtrykker det.

Selvom Lars-Henrik Schmidt ikke er direkte modstander af systemet på Aalborg Universitet, så har ingen planer om at indføre det på DPU.

Han henviser til, at forskere ifølge universitetsloven er forpligtede til at formidle. Det at komme i medierne er altså en del af deres arbejde. Han henviser også til, at nogle forskere arbejder inden for områder, som medierne og offentligheden ikke er interesserede i. Disse forskere vil derfor have svært ved at komme i betragtning i et formaliseret belønningsysten for medieoptræden, hvilket ifølge Lars-Henrik Schmidt kan blive opfattet som uretfærdigt.

Forbedre arbejdsvilkår

På Roskilde Universitetscenter (RUC) har rektor Poul Holm ingen planer om at gøre som i Nordjylland. Han vil dog gerne være med til at belønne »god adfærd«. RUCs nye ledelse overvejer ifølge rektoren, hvordan det skal ske.

»Jeg vil hellere være med til at skabe bedre arbejdsvilkår for forskerne end at give dem mere i løn. Det kan f.eks. ske i form af økonomisk hjælp til at rejse til konferencer, eller at de får administrativ støtte, altså sekretærhjælp, så de ikke skal udfylde alle formularer og ansøgninger selv,« forklarer Poul Holm.

Rektor Jens Oddershede på Syddansk Universitet (SDU) ser positivt på systemet på Aalborg Universitet. Hvis eller når SDU laver et belønningssystem til flittige forskningsformidlere, vil det dog ikke blive det samme som i Nordjylland.

»Man kan jo komme i aviserne af både gode og dårlige grunde,« som han siger.