Internettet giver plads til lukkede fester

Den digitale dialog får i stigende grad lov til at flytte ind i mere lukkede rum kun for inviterede. Nye apps og nettjenester har sat skub i den udvikling på nettet, hvor de store giganter også løber i den retning.

Anonymitet er kommet og gået i bølger i den digitale tidsalder, hvor det i 1990erne var normalt at kommunikere under pseudonym i de daværende chattjenester og diskussionsfora. Nu bliver de afgrænsede rum til privat eller anonym dialog igen populære på internettet. Fold sammen
Læs mere

Nu er det de private fester, der skal dyrkes på internettet. Der, hvor dialogen kun er for de få, og det typisk kræver en invitation at få et ord indført. Tiden er ved at løbe fra massedebatterne, hvor hele internettet kan følge med – og endda opfordres til det, fordi den foregår mere eller mindre offentligt i sociale netværk som Facebook og Twitter.

I den forløbne uge valgte det sociale netværk at tillade brugere af anonymiseringstjenesten Tor at tilgå deres Facebook-konto herfra. Det træk kom blot en uge efter, at Facebook efter lang tids spekulationer lancerede en selvstændig anonymitets-app i form af Rooms. Den er netop bygget til at kommunikere i mindre grupper – og tillader folk at deltage i dialogen under pseudonym, men er endnu kun lanceret til amerikanske brugere.

Facebook er blot et af en lang række af internetselskaber, som for tiden blander sig i feltet af apps udviklet til at understøtte en mere privat eller helt anonym dialog.

Allerede sidste år begyndte bølgen af anonymitetstjenester at tage fart, og den seneste tid er det apps som bl.a. Whisper, Secret og Yik Yak, der har hentet opmærksomhed med tilbuddet om anonym deling. Læs om et udpluk af de mange tilbud, der slår sig op på privatliv og anonymitet i faktaboksen til højre her på siden.

Anonymitet er kommet og gået i bølger i den digitale tidsalder, hvor det i 1990erne var normalt at kommunikere under pseudonym i de daværende chattjenester og diskussionsfora. Efter år med en udbredt digital adfærd, der har handlet om at være »på« og dele sig sig selv og alt muligt andet i sociale netværk på nettet, er der igen opstået et behov for at trække sig lidt tilbage og enten tilvælge kommunikationen med de få eller i anonym form.

Den udvikling er – som beskrevet i Berlingske – en del af en digital bølge, der også handler om nye krav fra brugerne.

De er kommet i takt med, at en modenhed blandt brugerne, der lige så stille er begyndt at forholde sig til privatliv på internettet, lød vurderingen fra Natasha Friis Saxberg, forfatter til bogen »Homo Digitalis«, der behandler det digitale univers som et spejlbillede af menneskets eksistens.

»Lige nu ser vi de store internettjenester, som tidligere gik efter at samle så mange mennesker som muligt, begynde at give brugere mulighed for at samles i mindre grupper, hvor de kan udføre specifikke handlinger – lidt som vi så med diskussionsgrupper på nettet i 90erne,« siger hun og henviser til, at flere internettjenester for tiden udvikler særskilte apps eller decentrale funktioner, der giver dem mulighed for at indgå i en mere forenklet kommunikation – eksempelvis med folk, de deler en særlig interesse med, eller lige nu befinder sig på samme lokalitet som dem.

Det er i høj grad muligheden for at afgrænse dialogen til et udvalgt gruppe i stedet for at kommunikere med hele internettet, som er blevet vurderet som et af trækplastrene ved de nyere apps og internetjenester, der også tæller beskedstjenester som bl.a. Snapchat og WhatsApp samt flere sociale mediers indbyggede funktioner til udveksling af private beskeder.

Men anonymiteten trækker også. Det gør det blandt brugere, der føler, at de hermed kan være mere åbne – også om de svære ting, men den tiltrækker også personer, der vil have afløb for ekstreme holdninger, mobning og deling af pornografisk indhold. Der har da også været meldinger om, at tjenesterne har måtte øge indsatsen for at moderere indholdet.

Facebook har da også meddelt, at der i appen Rooms vil blive slået ned på stødende indhold, og det er afgørende, vurderer den amerikanske juraprofessor Danielle Citron fra University of Maryland og forfatter til »Hate Crimes in Cyberspace«.

»Det er måske delvist et reklametræk, at Facebook også bevæger sig ind i det felt, men jeg er optimistisk. Det kan være et tegn på, at vi begynder at skabe en mellemvej, der udnytter de største fordele ved anonymitet,« har Danielle Citron forklaret over for teknologimediet Wired.

Ligesom anonymiteten kan være tillokkende for brugere, der går for langt i forhold til at dele upassende indhold, har der været flere eksempler på, at man som bruger ikke altid skal stole blindt på, at den lovede anonymitet eller særlige grad af privatliv holder for altid.

Det har IT-sikkerhedsfolk blandt andet advaret om tidligere i år, da der blev lækket en store mængde billeder delt med chatappen Snapchat, der er blevet populær på at tilbyde udveksling af beskeder, der automatisk forsvinder igen, få sekunder efter de er blevet åbnet af modtagerne.

I forbindelse med lækket opfordrede IT-sikkerhedsrådgiver fra CSIS Peter Kruse til, at man skal være påpasselig og ekstrem kritisk overfor det felt, hvor et fornyet fokus på privatliv bliver udnyttet som springbræt til at lancere nye tjenester. Og trods løfter om anonymitet og privatliv bør internetbrugere – uanset valg af tjeneste – ikke dele noget på nettet, der ikke tåler dagens lys.