Immunforskere får Nobelpriser

Årets Nobelpris i medicin går til forskning i immunforsvaret, der danner grundlag for fremtidig behandling af mange sygdomme.

Et billede fra offentliggørelsen af årets prisvindere mandag formiddag på Karolinska Institutet i Stockholm. På skærmen Bruce A. Beutler, USA, Jules A. Hoffmann, Luxembourg, og Ralph M. Steinman, Canada. På talerstolen professor Hans-Gustaf Ljunggren,  formand for Nobelkomiteen for medicin. Fold sammen
Læs mere
Foto: JONATHAN NACKSTRAND
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tre forskere, som har afdækket vigtige hemmeligheder om kroppens immunsystem, vandt årets Nobelpris i fysiologi og medicin .

- Årets Nobelvindere har revolutioneret vores forståelse af immunsystemet ved at opdage vigtige principper for aktivering af det, sagde priskomiteen på Karolinske Institutet om tildelingen af prisen til amerikanske Bruce Beutler, den Luxemborg-fødte Jules Hoffmann, der i dag forsker i Frankrig og den canadiskfødte Ralph Steinman, der i dag forsker i USA.

Bruce Beutler og Jules Hoffmann modtager sammen den ene halvdel af prisen, mens Ralph Steinmann for den anden.

Beutler og Hoffman får prisen for deres arbejde med det medfødte og uspecifikke immunforsvar, der reagerer lynhurtigt på enhver infektion. Steinmann får prisen for sit arbejde med det adaptive eller tillærte immunforsvar, som er lidt langsommere, men som husker hvad vi tidligere er blevet angrebet af og kan bruge mere specifikke og derfor mere effektive våben.

Tilsammen udgør deres arbejde grundlaget for en voksende forskning i såkaldte "terapeutiske" vacciner, der sigter på at behandle sygdomme ved at påvirke immunforsvaret.

Beutler var den første, der isolerede signalmolekylet TNF, som spiller en stor rolle for at udløse betændelsestilstande i kroppen. Han gik videre med at finde måder at hæmme TNF, og dette arbejde har ført til ny  medicin mod gigt, crohns sygdom, psoriasis og andre inflammatoriske lidelser.

Steinmann navngav i 1973 de dendritceller, der i dag spiller en central rolle for immunologi-forskningen og blandt andet ses som indgang til helt nye måder at behandle kræft. Dendritcelleforskning har allerede affødt konkrete tilbud til ellers håbløst syge kræftpatienter,  og indgår centralt i udviklingen af vacciner, både forebyggende og terapeutiske.

Hvem fik så ikke prisen?

Nobelpriser kan ikke gives til afdøde personer, uanset hvor stor og vigtig deres forskning viser sig at være. Selvom 80-årige Jacques Miller stadig er frisk og forsker på livet løs, skal der nok ikke  gå for længe, hvis han skal have en Nobelpris for sin opdagelse af brisselens nøglerolle i immunforsvaret. Opdagelsen er gjort for 50 år siden, men har stadig betydning.

Sidste års medicinpris gik til britiske Robert Edwards, som er en pioner inden for reagensglasbefrugtning. Det er efter efterhånden et aldrende teknologisk gennembrud, men det har vist sig at have stor betydning for mange mennesker, og Robert Edwards var efterhånden selv en aldrende mand.

Der var ikke mange, der gættede på ham, men til gengæld blev tildelingen af prisen til ham offentliggjort i utide, så i år lover komiteen at sikkerhedsforanstaltningerne er endnu skrappere og at ingen  vil tale over sig.

Hele processen omkring udvælgelsen af modtagere er omgærdet af stor mystik. Komiteerne til de enkelte priser navngive ikke de øvrige kandidater i opløbet - den oplysning er klausuleret i 50 år efter hver uddeling.

Så egentlig tabere kan man ikke tale om, som ved filmverdenens prisuddelinger hvor man kan fokusere på de skuffede miner. Men der gættes selvfølgelig i stor stil, baseret på hvem der har fået de andre store priser og hvem der måske "står for tur" af koryfæerne.

Inden for medicin og fysiologiprisen kigger man især på Laskerprisen, der kaldes "den amerikanske Nobelpris". Inden for de seneste to årtier har 26 Laskerprismodtagere gået videre og fået en Nobelpris.

Den lidt yngre israelske Wolf-pris anses også for et godt fingerpeg om Nobelpriskandidatur. En tredjedel af modtagerne af Wolfpriserne i medicin, fysik og kemi er hidtil endt med også at få Nobelpriser. 

Steinman fik Laskerprisen i 2007. Sidste års Laskerpris for basal lægevidenskab gik dog til Douglas Coleman og Jeffrey Friedman  for deres opdagelse af leptins betydning for regulering af apetit og vægt. Coleman og Friedman har længe være nævnt som oplagte kandidater til Nobelprisen i medicin, som ifølge indledningen af prisbeskrivelsen kun må gives til opdagelser, der har været til stor og konkret gavn for menneskeheden. Ni gange siden 1901 er medicinprisen slet ikke blevet uddelt, fordi komiteen ikke kunne finde en opdagelse af tilstrækkelig stor betydning.

Andre medicinske forskere, der har været nævnt  som Nobelkandidater i år, er den britiske kloningspioner John Gurdon og den canadiske stamcelle forsker James Till. Ingen af stamcelle- og kloningsforskerne på den uformelle nomineringsliste har dog endnu reddet menneskeliv med deres forskning, så måske lever de ikke op til klausulen om "gavn for menneskeheden".

En af de bedste til at forudse Nobelpris-modtagere i medicin er den svenske journalist Karin Bojs, som arbejder på Dagens Nyheter.

Hun  gættede på stamcelleforskere, men nævnte også muligheden for en pris til amerikanske  Ronald Evans og Elwood Jensen samt franske Pierre Chambon for opdagelsen af hormonelle receptorer, der blandt andet har haft stor betydning for bedre resultater med behandling af brystkræft.