Ikke så dumt at være enebarn

Siden 1800-tallet har man ment, at enebørn er mere asociale end børn med søskende. Men der er ingen forskel på de to gruppers antal af venner, viser en ny undersøgelse. Faktisk har det nogle klare fordele at være enebarn, siger socialpsykolog.

Dit barn er ikke afhængig af søskende for at kunne begå sig i verden. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Enebørn har ikke større adfærdsvanskeligheder end andre børn, og de er ikke mindre socialiserede. Det viser en ny undersøgelse foretaget af amerikanske sociologer.

Sociologerne Douglas Downey og Donna Bobbit-Zeher fra Ohio state University har undersøgt svarene fra 13.466 elever mellem seks og 18 år, som blev bedt om at nævne deres fem bedste venner på skolen.

Resultatet viste, at enebørn havde lige så mange venner, som børn med søskende.

- I ingen af de kombinationer vi testede, havde det at have søskende indflydelse på, om man var populær. Jeg tror ikke, at nogen behøver at være bekymrede for, at man ikke vil lære sociale færdigheder, hvis man ikke har søskende, sagde Donna Bobbit-Zeher ved fremlæggelsen af undersøgelsen ved årsmødet i American Sociological Association i august.

Fordele ved at være enebarn

Socialiseringen sker, når børnene kommer i børnehave eller skole. For enebørn i Danmark foregår den endnu tidligere, da børn helt ned i seks måneders alderen begynder i vuggestue.  Men at være enebørn er i følge professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen også forbundet med visse fordele.

- Det er rigtigt, at al erfaring viser, at søskende har en meget stor socialiserende indflydelse på børn. Men enebørn har til gengæld meget ofte en sublim voksenkontakt, som slet ikke bør undervurderes. De får en opmærksomhed og en evne til at kommunikere med voksne, som søskendebørn ikke får på samme måde. Enebørn er ofte mere vidende og nærværende. Men deres sociale færdigheder, når det drejer sig om at indrette sig, at tage hensyn og at vente på sin tur, kan halte lidt i de tidlige år, siger han.

Per Schultz Jørgensen mener ikke, at socialiseringen i Danmark er et problem, fordi danske børn hele tiden er sammen med andre børn. Det er derimod de oversete børn i de store børneflokke, der skal tages ekstra hensyn til.

- Børn i store miljøer - altså store søskendeflokke og daginstitutioner - bliver ofte socialiseret vandret. Det vil sige, at de kun lærer af deres jævnaldrende. Enebørn bliver socialiseret opad. De kommunikerer mere med voksne. 

Man kan ikke komme frem i verden uden at blive socialiseret på tværs og lære begge verdener at kende, og her står enebørnene stærkest.

- Hvor enebørnene automatisk bliver socialiseret i børnehaven og skolen, så er det ikke på samme måde givet, at søskendebørn får den opmærksomhed, som et barn har brug for for at trives. Man ser generelt alt for mange urolige, flagrende børn fra store søskendeflokke, som i den grad savner opmærksomhed og fokus, siger Per Schultz Jørgensen.