IE10 vil ikke understøtte Flash

Flash passer ikke med vores filosofi, siger Microsoft.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Langsomt men jævnt dukker der mere og mere information op om Windows 8, og hvordan OS-et vil fungere på tavlecomputere. Nu viser det sig at, browseren som følger med Windows 8, Internet Explorer 10, vil komme i to versioner, hvor udgaven til tavlecomputeren ikke vil understøtte Flash.

Simpelt at skifte

Grunden skal være at Microsoft vil lave en «ren» version af browseren, som er helt renset for plug-ins. Metro-versionen vil fortsat kunne åbne faner, navigere frit mellem fanerne, surfe på nettet og gøre alt det du er vant til, og vil være baseret på det moderne HTML5-net. Er du derimod ude efter en browser med større tilpasningsmuligheder vil du nemt kunne skifte over til den normale IE10-version, med et enkelt tastetryk.

»Plug-in-oplevelsen vi finder i dag er ikke et godt match med Metro-surfingen og HTML5. Du kan dog selv vælge hvad der passer dig bedst, og skifte over til skrivebordsudgaven hvis du vil have Flash og andre plug-ins,« skriver Microsoft-ansatte Steven Sinofsky på Microsofts egen blog.

Websitet "This Is My Next" testede browseren, og kunne bekræfte at tavlecomputer-versionen af browseren ikke kunne afspille Flash-indhold, mens det gik som smurt når de skiftede over til den normale udgave af IE10.

Læs også: Kæmpe roser til Windows 8-tavle

Læs artiklen på hardware.no

Tilmeld dig Tech & Videns ugentlige nyhedsbrev - og få det hver torsdag!
Artiklen er oversat af Alexander Almegaard.