I vores astronomiske baghave har forskere gjort to fund – og de er begge større end Jorden

Amerikanske astronomer har fundet nye planeter, og det skaber store forhåbninger. Særlig fordi de findes relativt tæt på Jorden – i hvert fald i astronomisk forstand.

Med opdagelsen af planeter i et nyt planetsystem understreger astronomer endnu en gang det faktum, at universet er uendeligt stort. Fold sammen
Læs mere
Foto: MIT News, with TESS Satellite figure courtesy of NASA (illustration)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Blot« 33 lysår fra vores eget solsystem findes et helt nyt planetsystem.

Her har astronomer opdaget ikke bare én, men hele to nye planeter, som også går under betegnelsen »superjorde«.

Det skriver MIT News og Videnskab.dk.

Det er NASAs Transiting Exoplanet Survey Satelite (TESS), der i samarbejde med Massachusetts Institute of Technology (MIT) opdagede det nye planetsystem og de to superjorde.

Planeterne skulle være henholdsvis 1,2 og 1,5 gange større end vores eget hjem.

Lige nu er de to planeter angiveligt i cirkulation rundt om en såkaldt dværgstjerne, og det har vakt dyb interesse hos astronomerne.

»De to planeter bliver opfattet som blandt de bedste mål for atmosfæriske studier på grund af det kraftige lys fra deres stjerne,« siger Michelle Kunimoto, der er postdoc ved MITs Kavli Institute for Astrophysics and Space Research samt en af hjernerne bag fundet af planeterne, i en pressemeddelelse.

Ifølge hende vil man bruge planeterne til at blive klogere på, hvorvidt der er tegn på vand, om der er findes fordampning i planeternes omkringliggende atmosfærer, eller om man kan støde på nogen former for kulstofbaserede arter, præcis som os mennesker.

Men selvom det skabte stor begejstring at finde de to superjorde, så skal man ikke gøre sig store forhåbninger om at finde liv derpå.

Netop fordi planeterne er i tæt kredsløb om dværgstjernen vil det angiveligt være meget svært for levende væsener at opholde sig der. Kredsløbet forårsager nemlig høje temperaturer, der gør det næsten umuligt at finde nogen former for flydende vand på planeternes overflader.

Trods de lave chancer for at finde liv, så satser forskerne alligevel på at kunne støde på flere planeter i systemet.

»Der er mange multiplanetsystemer, der er vært for fem eller seks planeter, især omkring små stjerner som denne. Forhåbentlig finder vi flere, og som kan være i den beboelige zone. Det er den optimistiske tankegang,« siger Avi Sphorer, der ligeledes er researcher ved MITs Kavli Institute for Astrophysics and Space Research.