I morgen lander Europa (forhåbentlig) på Mars

Dansk hardware kommer til at spille en afgørende rolle for, at et dristigt forsøg på onsdag at landsætte et fartøj på Mars lykkes. Tilmed midt i en støvstorm.

Foto: D. DUCROS

Europa har prøvet det før - at landsætte et fartøj oppe på Den Røde Planet. Men med tordnende fiasko.

Det var i 2003 på Europas Mars Express-mission. Briterne havde bygget et lille landingsmodul ved navn Beagle 2, men under selve landingen mistede man kontakten til den.

Noget var gået alvorlig galt under den bratte landing på den store sandslette Isidis Planitia deroppe.

Nu gør det europæiske rumagentur ESA og det russiske Roscosmos forsøget igen. Hvilket kommer til at blive en ekstra nervepirrende oplevelse i lyset af det mislykkede forsøg for 13 år siden.

Søndag nåede den europæisk-russiske rumsonde Trace Gas Orbiter efter syv måneders rejse frem til rummet omkring Mars, og samme dag afskibede sonden det lille landingsmodul Schiaparelli.

Onsdag, omkring kl. 16.42 dansk tid, rammer Schiaparelli den tynde marsatmosfære.

Hvorefter de følgende seks minutter bliver altafgørende.

I en nøje udregnet sekvens skal en faldskærm udfoldes, to varmeskjolde afskydes, og bremseraketter tændes og afbrydes, mens farten reduceres fra 20.000 til 10 km/t. Endelig skal landeren ved hjælp af sine stødpudezoner overleve det endelige sammenstød med Mars, hvor vejrudsigten tilmed lyder på støvstorm.

I den delikate proces spiller hardware fra aarhus-firmaet Terma A/S en vital rolle. For en avanceret Terma-strømforsyning i Schiaparelli skal både afskyde varmeskjold og faldskærm på ganske præcise tidspunkter. Samtidig skal et sensormodul fra virksomheden sende data om hele landingsforløbet ned til ESAs kontrolcenter.

»Det bliver med nerverne uden på tøjet, at vi kommer til at følge landingen, for i princippet kan mange ting gå galt,« siger afdelingschef i Termas rumafdeling, Kim Plaugborg.

Schiaparelli, der er opkaldt efter en italiensk 1800-tals astronom, er en såkaldt demonstrator. Det vil sige, at dens formål stort set udelukkende er at demonstrere, at Europa formår at foretage en sikker landing på vores naboplanet.

Efter bare et par dage dør batterierne på Schiaparelli, hvorefter man under alle omstændigheder må sige farvel til den.

Hvis landingen lykkes, vil Europa være gearet til en væsentlig mere ambitiøs mission i 2020, hvor man vil forsøge at landsætte et egentligt robotkøretøj, en rover, som skal bore i marsoverfladen for at finde tegn på fortidigt eller nutidigt liv.

Schiaparellis moderskib, Trace Gas Orbiter, bliver heldigvis ved med at kredse om Mars i årevis, og undervejs er der mulighed for, at den kan gøre epokegørende opdagelser. Dens primære formål er at afsøge planetens atmosfære og overflade for spor af gasarten metan.

På Jorden har metan overvejende organisk oprindelse - f.eks. fra rådnende planter og kvægs bøvser. Det kan imidlertid også have geologisk oprindelse.

Men hvis Mars rummer metan, hvilket tidligere målinger peger på, må der være en aktuel og konstant produktion i gang. Hvilket skyldes, at metan er en ustabil og kortlivet gas, der forsvinder helt af sig selv efter få måneder.

En af Danmarks førende Mars-forskere, Morten Bo Madsen fra Niels Bohr Institutet, udelukker ikke, at levende mikroorganismer kan stå bag en eventuel metanproduktion på mars.

»Hvis der nogensinde har været biologi på Mars, så er er der en rigtig god chance for, at det er der endnu. Hvis først livet har etableret sig, er det meget svært at komme af med,« siger han og understreger, at mars-metan også kan tænkes at stamme fra vulkanisme.

»Men Trace Gas orbiter har de bedste instrumenter, der nogensinde er udviklet, til at detektere metan deroppe. Så den skal blive meget spændende at følge,«  siger han.