I dag skal vi spå om vejret

Det er Kyndelmisse, så halvdelen af vinteren er overstået.

Vintersolen skinner over landskabet på Refshaleøen i København søndag d.30. januar 2011. Fold sammen
Læs mere
Foto: Marie Hald
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

- Kjørmes-tø er så godt som 100 læs hø, siger man. Eller det gjorde man i hvert fald dengang, da vejrvarsler på bestemte helligdage var den eneste tilgængelige meteorologiske metode. Og da bondesamfundet var absolut selvforsynende og helt afhængig af naturens luner.

Kjørmes er kyndelmisse, som egentlig er en kristen lysfest, men som for bondesamfundet angav den nøjagtige midte af vinteren. Til kyndelmisse skulle foderet tælles op og halvdelen skulle være tilbage. Ellers var der ikke nok til de mange måneder,inden køerne kunne komme på græs.

- Dagen havde meget stor betydning for bønderne, siger folkemindeforsker Else Marie Kofod, overarkivar og leder af Dansk Folkemindesamling ved Det Kongelige Bibliotek.

Bønderne samledes i deres laug for at gøre lagrene op.

- Når de så var samlet, benyttede de lejligheden til at tage varsler af vejret. Og de holdt selvfølgelig også en ordentlig fest, siger Else Marie Kofod.

Festmaden bestod nogle steder af flæsk og kål. Andre steder af kødsuppe og pandekager. Pandekagerne er blevet plukket ud og forsøgt gjort til en kyndelmissespise. Der findes dog allerede en anden pandekagedag i kirkeåret, nemlig hvide tirsdag lige efter fastelavn.

Udtrykket om Kjørmes-tø fortæller, at hvis det er mildt i dag, bliver sensommeren tør og høhøsten god. Det har ikke særlig høj forudsigelsesværdi, og der var nok mere behov for opmuntrende høstvarsel hvis dagen virkelig bed.

Læs mere om kyndemisses vejrvarsler hos DMI.dk.

Både snevejr og lærkesang på Kyndelmisse siges dog at betyde, at foråret snart kommer. Det samme gælder kraftigt blæsevejr: "Hvis det blæser, så 18 kællinger ikke kan holde den 19., forsvinder kulden snart".

Dagen var ikke helt uden kristne ritualer. Præsterne velsignede de lys, der skulle bruges i løbet af kirkeåret, og bønder smuglede deres egne lys med for at få dem velsignet. Lysene der var velsignet ved kyndelmisse, havde en særlig kraft og kunne fx bruges til at lyse over en syg ko.

Kyndelmisse er blevet festligholdt på landet helt op i slutningen af 1800-tallet,selvom helligdagen officielt blev afskaffet i 1770.

Danske folkekirker tager i stigende grad dagen op og holder lysmesser. Nogle steder er kyndelmisse dagen for dåb af forårets konfirmander.

Læs mere om kyndelmisse i folkekirken: http://www.folkekirken.dk/hoejtider-og-traditioner/helligtrekonger/kyndelmisse/