Hvorfor stiger smitten, mens dødstallet er helt i bund? Her er eksperternes forklaring

Er coronavirussen muteret og blevet mildere? Bliver smittede mindre syge, fordi de bliver udsat for en mindre dosis virus? Eller skyldes det ene og alene, at langt flere bliver testet i dag? Med hjælp fra eksperter og studier dykker vi ned i de overraskende forklaringer på den tilsyneladende faldende dødelighed.

Umiddelbart ligner det en stærkt opløftende udvikling – et håb for en klode, der nu i trekvart år har været hærget af et af de værste sygdomsudbrud, nogen kan mindes.

Det er imidlertid også en gåde, hvorfor det tilsyneladende forholder sig sådan.