Hvorfor i alverden tror så mange på rumvæsner i flyvende tallerkner? Forsker gennemhuller troen og kalder den »farlig«

Antallet af ufoobservationer er støt stigende, og flere og flere er af den faste overbevisning, at intelligente rumvæsner svæver over os. Men det kan være en farlig tro, mener britisk forsker. Vi ser nærmere på evidensen eller rettere manglen på samme for grønne marsmænd og flyvende tallerkener.

I 1952 tog en amerikansk kystvagt dette billede af fire påståede flyvende tallerkner. Ifølge senere analyser er der sandsynligvis tale om refleksion i et vindue fra gadelamper. New York Public Library/Photo Researchers/Ritzau Scanpix

Det er en kendsgerning, at videnskaben absolut ingen dokumentation har for, at der findes rumvæsner.

Alligevel er et stigende antal mennesker af den faste overbevisning, at intelligente væsner fra fjerne kloder sværmer over vores planet her i et fjernt hjørne af en af Mælkevejens spiralarme.