Hvorfor dør hvaler?

17INDvidenskabetHvaler-1542.jpg
sperm whale his tail above the water when the water immersion Fold sammen
Læs mere

Det er med noget nær tilbageholdt åndedræt, at man sluger nyheder om klima og miljø i denne tid.

Den mest kuldegysende er på mange måder, at den forgangne måned blev den globalt varmeste august, der nogensinde er direkte målt. Det er overraskende.

Den centrale årsag til de rekordhøje temperaturmålinger i det seneste gode års tid har været at finde i klodens største ocean, Stillehavet, hvorfra varme er væltet op som følge af det naturlige klimafænomen El Niño. Det har populært sagt virket som glasuren på den verdensomspændende klimalagkage.

Den seneste El Niño har imidlertid lagt sig til ro for måneder siden … hvilket burde have stabiliseret temperaturen. Alligevel fortsætter det globale termometer med at bevæge sig videre op i hedt farvand, som den moderne menneskehed ikke har erfaring med at navigere i.

Ifølge DMI kan årsagen meget vel – ud over den stadigt mere intense påvirkning fra menneskeskabte drivhusgasser – fortsat ligge i Stillehavet. Meget peger således på, at et andet enormt og cyklisk fænomen i verdenshavet, den såkaldte PDO eller Pacific Decadal Oscillation, netop er svinget over fra en kølig til en varm fase. Og den kan vare i både 20 og 30 år. Hvilket ikke varsler godt for blusset under klodens termometer i de nærmeste årtier.

Der er imidlertid andre og næsten lige så bekymringsvækkende oceannyheder.

I en stor og opsigtsvækkende undersøgelse, der blev offentliggjort i denne uge i tidsskriftet Science, konkluderer forskere, at havenes dyrekonger er i langt større risiko for at uddø end mindre havdyr. Hvilket aldrig før er set i Jordens lange historie.

Som forskningsartiklens hovedforfatter, biologen Jonathan Payne fra Stanford- universitetet, siger til Los Angeles Times:

»Jorden oplever noget, den aldrig har oplevet før. Biologisk set bevæger vi os ind i ukendt farvand.«

Når havdyr uddør i større antal, har der gennem tiderne været gjort lidt større indhug i mindre end i større dyr, viser ana- lyser af fossiler gennem flere hundrede millioner års historie.

Men i de seneste 500 år er mønsteret skiftet dramatisk. Størrelse er blevet den centrale faktor i dyrenes dødsspiral. Et hvirvel- eller bløddyr med en længde på én meter er i dag hele 13 gange mere udryddelsestruet end et ti cm langt og lignende havdyr.

Over for medier understreger biologerne, at der kun kan være én årsag, og det er mennesket. Det er lettere at fange et stort dyr som en hval, en tunfisk eller en haj end en hel masse små havdyr med en tilsvarende vægt. Massedød af store og prægtige havdyr er ikke bare et tab for planeten og dens biologiske rigdom; det kan også få store og i vidt omfang ukendte følger for havenes økologi, påpeger forskerne.

En 200 ton tung blåhval, der dykker ned i dybhavet, virker som en enorm næringsindsprøjtning og opblander en masse koldt og varmt havvand – for ikke at tale om konsekvenserne ved at fjerne store dele af fødekædens øverste lag, herunder hvidhajer og tunfisk.

Heldigvis er der et vist håb forude.

I dag har kun to procent af Jordens oceaner status som beskyttede. På et stormøde for nylig på Hawaii i den internationale union for naturbevarelse (IUCN) blev der imidlertid afsendt en indtrængende opfordring til alle klodens kystnære nationer:

Senest i 2030 bør mindst 30 procent af oceanerne, svarende til ca. 100 mio. kvadratkilometer, have status af »stærkt beskyttede«, lød det. Det indebærer blandt andet, at der ikke må udføres kommercielt fiskeri eller foretages boringer efter olie inden for deres grænser. USAs præsident Obama, der er født på Hawaii, åbnede personligt mødet med den opmuntrende nyhed, at USA nu indvier verdens største beskyttede havområde og naturpark i det hele taget nær de amerikanske stillehavsøer. Havreservatet har et areal på 1,5 mio. kvadratkilometer og er dermed mere end dobbelt så stor som Frankrig.

Man bør imidlertid ikke nære alt for store forhåbninger om, at de store havdyr dermed bliver reddet. På IUCN-konferencen mødte 30 pct.-forslaget kraftig modstand fra flere store fiskerinationer.

»Uopnåeligt og for ambitiøst«, lød det bl.a. fra Kina og Sydafrika.

Lars Henrik Aagaard er Berlingskes videnskabsjournalist