Hvor slemt bliver det?

Hvilken vej går svineinfluenzaen nu, rammer den Danmark, og hvor mange vil dø? Ingen kender selvfølgelig svarene. Alligevel er der visse ting, vi kan føle os nogenlunde sikre på, herunder at den kommer igen.

:I 1918-19 døde helt op mod 100 mio. mennesker af den spanske syge – en frygtelig pandemisk influenza, der nåede enhver afkrog af verden og alene herhjemme slog ca. 14.000 mennesker ihjel.

Ligesom den aktuelle svineinfluenzavirus, der også har pandemisk, altså verdensomspændende, potentiale, var den af typen H1N1, men af en langt farligere undertype.

Virologer, der har sammenlignet de to typer af virus under mikroskop (man har gode virusprøver fra frosne ofre for den spanske syge), er ikke i tvivl:

Den nye undertype af H1N1, der er udsprunget af Mexico, bærer slet ikke de samme morbide aftryk, der kendetegnede virussen bag den spanske syge.

Dengang blev omtrent halvdelen af verdensbefolkningen smittet med virussen — en helt uhørt høj andel. I en normal influenzasæson går mindst tre ud af fire ram forbi, og symptomerne vil typisk være relativt milde.

Alligevel er der et par opsigtsvækkende ligheder mellem den spanske og den mexicanske syge. Den ene er, at begge virustyper er karakteriseret ved, at de fleste mennesker ikke synes at have noget naturligt immunforsvar mod dem. De er eller var helt nye for kroppen.

Den anden er, at ellers normalt raske og sunde mennesker mellem 15 og 45 år i særlig høj grad er eller var i risikogruppen. Det var den spanske syges varemærke og synes også at kendetegne influenzaen fra Mexico.

Det er vanskeligt at forklare, hvorfor det forholder sig sådan. Men ved Første Verdenskrigs afslutning er det meget tænkeligt, at den ældre del af befolkningen havde visse antistoffer mod virussen i kraft af, at de havde overlevet den såkaldte russiske syge, også en pandemisk influenza, der havde hærget verden omkring 1889.

Hvorfor ældre i dag overvejende synes at slippe uberørt fra svineinfluenzaen står derimod foreløbig hen i det uvisse. Men man kan selvfølgelig forestille sig, at også de har visse antistoffer klar i kraft af mødet med den seneste pandemiske influenza, Hongkong-influenzaen i 1968-69.

Overophedning af immunforsvaret
Det var karakteristisk for den spanske syge, at de ellers raske, unge ofre i vid udstrækning blev udsat for det, som lægevidenskaben har døbt en cytokin storm — en immunologisk overreaktion, hvor immunforsvaret så at sige går i selvsving, hvilket kan forårsage multiorgansvigt og dermed død.

Det er ikke utænkeligt, at det er den samme overophedning af immunforsvaret, man har været vidne til blandt de overvejende yngre ofre fra Mexico.

Der er fortsat stor usikkerhed om antallet af smittede og døde i Mexico. De mexicanske sundhedsmyndigheder oplyser væsentligt højere tal end verdenssundhedsorganisationen WHO. Alligevel gætter danske influenzaeksperter på, at det reelle antal smittede i Mexico på nuværende tidspunkt kan have passeret millionen og måske være endnu højere.

Det gæt baserer de på flere forhold:

Dels skal man i udviklingslandet Mexico være endog meget syg, før man bliver indskrevet på et hospital, hvor man kan foretage de nødvendige podninger, det vil sige tests af infektionens karakter. Der kan med andre ord sagtens være et langt større antal mennesker i det nordamerikanske land med 111 mio. indbyggere, som har eller har haft meget milde eller slet ingen symptomer på trods af smitte med svineinfluenzaen.

Og dels er det evident, at hvis et land som Mexico bliver ramt af en ny influenza — hvad enten den er almindelig sæsonbetonet eller er en helt ny af slagsen — vil en femtedel eller en fjerdedel af befolkningen typisk blive smittet, hvilket i Mexicos tilfælde vil svare til omkring 25 mio. mennesker.

Alligevel er foreløbig »kun« godt 150 mennesker døde (ifølge WHO bare syv). Det kunne indikere, at der er tale om noget, som mest af alt minder om en ganske almindelig influenzaepidemi, hvor dødeligheden typisk ligger væsentligt under en promille af en given befolkning. Det vil også rent statistisk kunne forklare, hvorfor USA foreløbig bare har et enkelt bekræftet dødsfald som følge af den mexicanske influenza.

Dermed bør man dog ikke føle sig ganske sikker på, at dødeligheden ikke vil stige. Virusset ændrer nemlig hele tiden karakter, muterer til nye former, i gentagne forsøg på at bryde gennem menneskers immunforsvar.

Den sikre vej til resistens
Det kan i værst tænkelige tilfælde få den konsekvens, at virusset bliver mere dræbende og tilmed udvikler resistens over for det antivirale middel Tamiflu, der har vist sig effektivt i kampen mod svineinfluenzaen, især brugt forebyggende.

Men som direktøren for Statens Serum Institut, Nils Strandberg Pedersen, har udtryk det:

-Den sikre vej til resistens er at strø Tamiflu om sig med løs hånd.

Man skal med andre ord være yderst varsom med brugen af pillerne. Tamiflu og andre antivirale midler har vist sig virkningsløse under tidligere influenzaepidemier.

Hvis man forsøger at antage virusset eget perspektiv, har det imidlertid ikke nogen videre interesse i at slå sine værter, mennesker, ihjel. Dør værten, dør virusset.

Dets opgave er derfor at gøre værten syg uden at slå det ihjel, så det kan reproducere sig selv så mange gange som muligt og derefter inficere en ny vært — og så videre. Det helt store massemorderscenarie forekommer derfor ikke specielt realistisk.

WHO har imidlertid forlængst udtalt, at det er umuligt at dæmme op for yderligere spredning af virusset. Fra Mexico flyver alene til Madrid ca. 30.000 passagerer på månedsbasis, og hvis der allerede er millioner af smittede i sombreroens hjemland, siger det sig selv, at smitten allerede er her, der — og allevegne.

Det nytter ikke at isolere flypassagerer
Det nytter heller ikke meget at isolere synligt syge flypassagerer straks efter ankomsten til deres destination. Smitteperioden indledes allerede et døgn, før sygdommen måtte komme i udbrud, så allerede i fly og lufthavne kan der forekomme udtalt smittespredning.

Det er derfor også nærmest hævet over enhver garanti, at svineinfluenzaen vil banke på Danmarks døre på et eller andet tidspunkt, men formentlig snart.

Og den behøver ikke at ankomme direkte fra Mexico, men kan også snige sig ind via vores nabolande (den er allerede i Hamborg) for derefter at spredes næsten umærkeligt iblandt os.

Men som sagt: En del kunne tyde på, at det ikke bliver meget værre end en almindelig sæsonbetonet influenza — dog med den afgørende forskel, at også sunde, yngre mennesker kan blive udtalt ramt.

Endvidere står sommeren på den nordlige halvkugle for døren — erfaringsmæssigt ikke noget godt udgangspunkt for influenzaspredning. Det rummer en chance for, at influenzaen efter få uger vil forsvinde helt eller delvist for en tid, for derefter atter at blusse op i en ny bølge, når vores immunforsvar går en tand eller to nedad, og regnen og rusken sætter ind til efteråret.

Influenzaepidemier har det nemlig med at komme i to eller ligefrem tre bølger. Men anden bølge er ofte af en mildere karakter end den første. Endvidere er der en vis chance for, at en forholdsvis effektiv vaccine er blevet udviklet, hvis bølge to af svineinfluenzaen skulle sætte ind, før året rinder ud.