Hvem er i risiko for at dø? Her er din ultimative guide til coronavirus

Hvilke virusbremser kan jeg og samfundet trække i? Er en almindelig sæsoninfluenza ikke værre end den nye coronavirus? Hvorfor ser børn ud til at undslippe? Her er svarene på 18 presserende spørgsmål om smitten, der nu rammer Danmark.

 
Få overblik over coronavirussen, som spreder sig verden over, i videoen her. Video: Ida Marie Odgaard, Reuters, Ritzau Scanpix. Fold sammen
Læs mere

For få uger siden lignede det en fjern trussel – men en kæmpe udfordring for et stort land tusinder af kilometer borte.

I dag er den nye coronavirus mere end nærværende, for den er over os.

Mindst 80 lande er ramt, tusinder er smittet i Europa, og i Danmark og i vores nærmeste nabolande stiger antallet af nye tilfælde dag for dag.

Dermed er smittefaren rykket fra eksotiske rejsemål og i begyndende grad ind på danske arbejdspladser, vores skoler, busser, tog og familier.

På den baggrund hober et stort antal presserende spørgsmål sig op. Dem forsøger vi her at besvare – ved hjælp af troværdige kilder og den seneste viden om den fortsat temmeligt uigennemsigtige, men stadigt mere alarmerende situation.

Velkommen til den »ultimative« guide til ny coronavirus.

Hvad er en virus?

Først i løbet af 1930erne og med opfindelsen af elektronmikroskopet erkendte videnskaben, at der findes sygdomsfremkaldende såkaldte patogener, der er endnu mindre end bakterier, men på flere måder helt anderledes. I en vis forstand er virus hverken levende eller døde. De er parasitter. Det vil sige, at de – i modsætning til bakterier – hverken kan overleve i længere tid eller reproducere sig selv uden for værtsorganismer. Virus findes nærmest overalt og er årsag til et hav af sygdomme – fra ebola og rabies over AIDS til influenza og ganske almindelig forkølelse.

Hvad er coronavirus?

Der findes syv kendte stammer af coronavirus, der kan smitte mennesker. De fleste forårsager ganske almindelig og oftest helt ufarlig forkølelse. Men i 2002 opstod i det sydlige Kina de første tilfælde af smitte mellem mennesker med den dengang helt nye og farlige coronavirus sars – formentligt via smitte fra flagermus til desmerkatte og videre til mennesker. I det seneste årti har der også været mindre udbrud af den nye og livstruende coronavirussygdom mers, formentligt efter smitteoverførsel fra dromedarer, der var inficeret af flagermus.

Hvad er ny coronavirus?

Den nye coronavirus har det videnskabelige navn sars-cov-2 og er årsag til sygdommen, som WHO nu kalder covid-19 (Corona Virus Disease 2019). Ligesom sars og mers – men i modsætning til gængse coronavirus – kan den inficere de nedre luftveje. Sygdommen opstod efter alt at dømme i december i fjor på et stort fødevaremarked med vilde levende dyr i den store kinesiske by Wuhan i Hubei-provinsen. Den blev sandsynligvis overført fra en inficeret flagermus til et ukendt værtsdyr, der smittede mennesker. Smitten hærgede formentligt i ugevis, før Kinas regering for alvor tog affære, og da var det for sent.

Hvordan smitter den?

Virussen overføres fra smittede mennesker. Det kan ske ved overførsel af små dråber, når en smittet hoster, nyser eller ånder ud meget tæt på en anden person. Hold derfor en sikkerhedsafstand på mindst en meter fra folk med symptomer. Det kan også ske, hvis en smittet berører eller hoster/nyser på et håndtag, overflade eller genstand, som en anden efterfølgende berører. Risikoen for at blive inficeret af en smittet med meget milde symptomer vurderes som lav.

Hvad er symptomerne?

De vigtigste indledende symptomer, man skal holde øje med, er feber, træthed og tør hoste. Nogle får smerter i kroppen, snot, ondt i halsen og diarré. Symptomerne har dermed en vis lighed med influenza. Ca. fire ud af fem får kun ret milde symptomer.

Den internationale luftfart er hårdt ramt af udbruddet af ny coronavirus, der foreløbig er konstateret i ca. 80 lande. Mange passagerer går med maske i lufthavne og undervejs på flyrejsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg får symptomer?

Ring til din læge – opsøg ikke klinikken. Medmindre du har været i tæt kontakt med en bekræftet smittet med ny coronavirus, er der i den aktuelle situation ingen større grund til at frygte, at du er smittet. Men det kan ændre sig, hvis man i dit lokalområde begynder at se smittespredning uden kendt oprindelse. Hvis du har begrundet mistanke om, at du er smittet med ny coronavirus, bør du foruden at ringe til lægen isolere dig fra andre mennesker.

Hvad er behandlingsmulighederne?

Idet sygdommen er ny og ukendt for det menneskelige immunforsvar, er det reelt kun muligt at symptombehandle. Mange forskergrupper arbejder på at udvikle en vaccine, som dog næppe vil være klar før næste år. På hospitaler og klinikker verden over beretter nogle læger om en vis succes med at lindre symptomer ved brug af kombinationer af antiviral medicin, men ingen af disse metoder er videnskabeligt blåstemplede.

Hvad kan jeg gøre for at beskytte mig selv og andre?

Vask hænderne ofte og grundigt med sæbe og vand eller desinficer dem med håndsprit. Forsøg at holde en vis afstand til andre mennesker i det offentlige rum, især hvis de har symptomer på forkølelse. I bl.a. Schweiz opfordrer myndighederne befolkningen til at undlade at give hånd. Det er et glimrende eksempel til efterfølgelse. Hils eventuelt med et skulderklap eller et venligt nik. Host og nys i albuebøjningen eller i en serviet, som øjeblikkeligt smides i pose. Vær ekstra omhyggelig med rengøring af borde, håndtag og lignende i hjemmet.

Bør jeg gå med maske?

Hvis du har symptomer på forkølelse, beskytter du i nogen grad andre mod smitte ved at anvende beskyttelsesmaske. Hvis dine hænder er inficererede, yder en maske en sekundær beskyttelse ved at forhindre dig i at berøre mund og næse direkte. Derudover yder en almindelig håndkøbsmaske kun forholdsvis ringe beskyttelse mod smitte, idet de mikroskopiske virus sagtens kan trænge igennem. I visse kulturer kan det i den nuværende situation opfattes som hensynsløst ikke at bruge maske i det offentlige rum.

Hvad med min planlagte rejse?

Tjek Udenrigsministeriets rejsevejledninger. Hvis du netop er vendt hjem fra ophold i lande eller regioner med udbredt smittespredning, ikke mindst Norditalien, Iran og Kina, bør du gå i hjemmekarantæne i to uger. Forholdene ændrer sig imidlertid fra dag til dag, så tjek løbende situationen. I mange tilfælde kan man få refunderet flybilletten, hvis Udenrigsministeriet direkte fraråder rejser til sin destination.

Hvornår stopper udbruddet?

Det ved ingen. Men realistisk set vil der gå uger og måske måneder, før virusspredningen er under kontrol. Den kommende sommervarme på den nordlige halvkugle kan måske medvirke til at begrænse spredningen. Men der er risiko for, at vi får en virusbølge nummer to i det kommende vinterhalvår – i værste fald i form af en muteret og mere aggressiv virusstamme. Men den kan også blive os mildere stemt.

Hvor stor er dødeligheden?

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er den aktuelt 3,4 procent på verdensplan – svarende til 34 døde ud af 1.000 smittede. Det er imidlertid den rå dødelighed, forstået som antallet af døde af ny coronavirus divideret med antallet af kendte smittetilfælde. Den reelle dødelighed kan være lavere på grund af et ukendt mørketal af smittede, der er er gået under radaren. Sundhedsstyrelsen forventer en dødelighed i Danmark på under én procent. Men det forudsætter, at systemet ikke kommer under ekstraordinært pres med tusinder af alvorligt smittede. Så kan dødeligheden stige som følge af mangel på læger, lungemaskiner og lignende. Det har man ikke mindst set i Wuhan og Hubei-provinsen, hvor dødeligheden aktuelt er 4,3 procent. Først når udbruddet er helt slut, og man har testet en større del af verdensbefolkningen for antistoffer mod virussen, kan man danne sig et troværdigt billede af dødeligheden

Hvem er i størst risiko for at dø?

Ældre. Ifølge det hidtil mest omfattende kinesiske studie er dødeligheden for smittede over 80 år 14,8 procent, for 70-79-årige 8,0 procent​, for 60-69-årige 3,6 procent​og for 50-59-årige 1,3 procent​. For alle andre aldersgrupper er den under 0,5 procent​. Rygere og patienter med luftvejssygdomme har øget risiko. Det samme har patienter med underliggende sygdomme og lidelser som kræft, diabetes og forhøjet blodtryk. Mænd er overrepræsenteret, men det skyldes formentligt langt flere rygende mænd end kvinder i Kina. Dødsårsagen er oftest organ- og/eller åndedrætssvigt i kombination med kraftig lungebetændelse.

Ældre har forøget risiko for at udvikle alvorlige symptomer, hvis de bliver smittet med ny coronavirus. Her en patient på et hospital i Irans hovedstad, Teheran. Iran er alvorligt ramt af smitten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Koosha Mahshid Falahi/AFP/Ritzau Scanpix.

Hvem har mindst risiko?

Børn fra 0 til 9 år ser ud til at undslippe sygdommen – enten helt uden eller kun med meget lette symptomer. Årsagen er ikke klarlagt. Også raske og sunde unge og midaldrende har meget lav risiko for at dø.

Er en almindelig sæsoninfluenza ikke værre?

Overordnet set: Nej. Dødeligheden af ny coronavirus er formentligt mindst ti gange større end en almindelig sæsoninfluenza, der typisk slår mellem 290.000 og 650.000 mennesker ihjel på verdensplan. Dertil kommer, at der er langt færre behandlingsmuligheder af ny coronavirus og endnu ingen vaccine. Men hvis det lykkes at bringe det aktuelle coronavirusudbrud under kontrol, kan dødstallet begrænses. Kina ser aktuelt ud til at have haft succes med at afgrænse udbruddet til hovedsageligt Hubei-provinsen.

Uanset omfanget af det aktuelle udbrud, er der næppe nogen grund til at frygte en gentagelse af scenariet fra Den spanske syge, der hærgede kloden omkring 1918, og som måske kostede 50 mio. mennesker livet. Her et nødhospital for soldater i Kansas under Den spanske syge i 1918. Fold sammen
Læs mere
Foto: Otis Historical Archives.

Hvad er worst og best case-scenariet?

Det værste, der kan ske, er, at en meget stor procentdel af en stor befolkning bliver smittet – og at det sker i løbet af en relativt kort periode. Det vil sætte sundhedsvæsnet under så massivt pres, at meget syge patienter ikke kan få den behandling, de bør få. Det vil kræve lokal spredning uden kendt smitteoprindelse og et større antal nye smittede, der indledningsvist går under sundhedsradaren. WHO frygter især ukontrollabel smittespredning i udviklingslande med få læger og ringe sundhedsvæsen, ikke mindst i Afrika syd for Sahara. I Danmark gør myndighederne heldigvis et stort arbejde for at klarlægge smittekæder, teste smittemistænkte og sende smittemistænkte i hjemmekarantæne. Et scenarie som det, verden oplevede under Den spanske syge med over 50 mio. døde i 1918-19, opfattes ikke som realistisk på grund af den moderne lægevidenskab. Det bedste scenarie for Danmark vil være, at importen af smittede fra Italien og andre lande stopper nu, og at man kan bryde eventuelle igangværende smittekæder med opsporing, coronavirustest og øjeblikkelig isolation af smittede og smittemistænkte.

Hvilke virusbremser kan samfundet trække i?

Man kan ikke udelukke, at danske børnehaver, skoler og andre uddannelsesinstitutioner i stigende grad vil blive lukket – præcis som vi nu ser i blandt andet Italien, Sydkorea og Japan. Arbejdspladser med smittede kan blive lukket midlertidigt, eller medarbejdere kan i en periode komme til at arbejde hjemmefra. Konferencer og større forsamlinger, herunder koncerter og visse sportsbegivenheder, kan blive aflyst. Flytrafik til visse lande eller regioner kan blive indstillet. Ældre, der jo er særligt udsatte, kan blive bedt om at holde sig hjemme. Danmark har en beredkabsplan klar, blandt andet med sengepladser på kaserner, hvis der der opstår et stort antal smittede.

Vil virussen forsvinde igen?

Det er der ingen garanti for. Eksempelvis er den beslægtede og alvorlige coronavirus mers genopstået ved flere lejligheder i de senere år. Men verden har ikke brug for endnu en alvorlig virusbåret infektionssygdom.

Kilder: WHO, Sundhedsstyrelsen, CDC, China CDC m.fl.

I flere lande lukker myndighederne aktuelt skoler eller indfører skrappere hygiejneregler. Her er det en high school i den amerikanske stat Washington, hvor et større lokalt udbrud af ny coronavirus er i gang. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lindsey Wasson/Reuters/Ritzau Scanpix.