Hvad gemmer sig under isbolden med de springende fontæner?

Nye opdagelser har gjort Jupiters måne Europa til et af de mest oplagte steder at lede efter liv i rummet.

Se billedet og forestil dig, at den isbelagte Europa er et ur, og kig så på kl syv-positionen i nederste venstre hjørne: De hvide og lyse områder i måneatmosfæren her er sandsynligvis tegn på mindst 200 km høje gejsere, der springer med vand og damp fra et dybtliggende megaocean. Fold sammen
Læs mere
Foto: NASA/ESA/W. Sparks (STScI)/USGS

Cirka 600 millioner kilometer fra Jorden svæver solsystemets svar på en billardkugle. Eller en perfekt og stenhård snebold. Det er det glatteste himmellegeme, man kender. Ingen »bjerge« er mere end et par hundrede meter høje, og dets overflade består af kilometertyk is i evig forandring.

Men under isen gemmer sig efter alt at dømme et ocean, der menes at rumme mellem to og tre gange mere flydende saltvand end alle Jordens have tilsammen. Hvilket gør jupitermånen Europa til et af de mest fas­cinerende objekter på vores kosmiske breddegrader. For ingen kan udelukke, at der er liv nede i det dybe månehav.

Teorien fik fornyet kraft, da NASA mandag aften offentliggjorde, at man har fundet kraftige indikationer på, at den store måne rummer gejsere eller fontæner, som med jævne mellemrum skyder vand eller vanddamp mindst 200 kilometer op i den tynde atmosfære, hvorefter det falder tilbage som rim på den dybfrosne overflade. Gejserne aftegner sig som tynde silhuetter på optagelser fra rumteleskopet Hubble. Det er en bekræftelse på en observation, der blev gjort i 2013, også ved hjælp af Hubble.

Ingen anede noget om månen Europas eksistens, før den italienske astronom Galileo Galilei en kold og klar januarnat i 1610 rettede sit nybyggede teleskop mod solsystemets største planet. Derved opdagede han Jupiters største måner – Ganymedes, Io, Callisto og Europa.

Men der skulle gå næsten 400 år, før verden med NASAs Galileo-mission i midten af 1990erne blev beriget med de første rigtige nærbilleder af Europa.

Optagelserne af det gråhvide himmellegeme med de karakteristiske rødbrune streger forbløffede forskerne og gav næring til spekulationer om et underliggende ocean. Samtidig kunne man måle, at Europas tynde atmosfære rummer det livgivende grundstof ilt. Man udelukker dog, at ilten kan stamme fra levende organismer. I stedet mener man, at luftarten dannes i mødet mellem vandis og solens ultraviolette stråler.

Men gejserne – hvordan opstår de, og hvordan kan Europa med sin overfladetemperatur på maksimum 160 minusgrader rumme et flydende ocean? Forklaringen er, mener videnskaben, tidevandsopvarmning.

Mulighed for liv – måske i rigt mål

Moderplaneten Jupiter har en masse eller vægt, der er hele 333 gange større end Jorden, hvorfor den har en enorm massetiltrækning eller tyngdekraft. Europa befinder sig bare cirka 700.000 kilometer fra Jupiter og bruger mindre end fire dage på et enkelt kredsløb om planeten. Hvilket alt sammen har den konsekvens, at den udsættes for kolossale tidevandskræfter, der omsættes til varme under Europas isnende overflade. Og som meget vel kan tænkes at være ansvarlig for dannelsen af de karakteristiske stregmønstre i månens overflade – tegn på at isen er aktiv og sine steder knækker eller varmes op.

De samme kræfter kan tænkes at udløse vulkanisme på bunden af Europas formentlig 100 kilometer dybe ocean. Og omkring hede porte som disse kan der tænkes at være liv. Måske endda i rigt mål.

Analogien er de »skorstene« eller hydrotermiske væld med skoldhedt og mineralholdigt vand, der findes omkring vulkansk aktive områder på bunden af Jordens oceaner. Her er koncentrationen af liv – af krebsdyr, fisk og mikroorganismer – større end noget andet sted på jordkloden, og mange forskere mener, at det var sådan et sted, at livet på Jorden opstod.

Både NASA og det europæiske rumagentur, ESA, har planer om at opsende rumfartøjer i det kommende årti for at nærstudere Jupiters store måner. Især den amerikanske med kælenavnet Europa Clipper tegner til at blive interessant, idet den involverer landsættelse af et lille laboratorium, der direkte på Europas overflade vil kunne foretage analyser af isen.

Den forstærkede indikation på spektakulære fontæner deroppe får imidlertid forskerne til at drømme om endnu en mission, denne gang med specialinstrumenter til at finde tegn på liv. Tanken er at lade et rumfartøj flyve direkte igennem Europas gejsere og undervejs indsamle prøver af de kolde dråber. Skulle man finde ægte mikroorganismer der, kan det science fiction-agtige næste skridt tænkes at blive rumhistoriens første ubådsmission.

Se på billedet og forestil dig, at den isbelagte Europa er et ur, og kig så på kl. syv-positionen. De hvide og lyse områder i måneatmosfæren her er sandsynligvis tegn på mindst 200 kilometer høje gejsere, der springer med vand og damp fra et dybtliggende megaocean.