Humørikoner indtager her-og-nu-dialogen

Det vrimler med beskedapps, der vil gøre det muligt for mobilbrugere at udveksle beskeder i tekst, lyd, video og med »stickers« - eller humørikoner. Det gør kommunikationen hurtigere, men er også en del af forretningen hos aktørerne, som sælger særlige stickers til brugerne.

»Stickers« - eller humørikoner, der er lidt mere avancerede i små GIF-animationer, breder sig i samtalerne i de mange beskedapps. De skaber hurtigere svar, men samtidig er de en del af forretningen, fordi aktørerne tilbyder brugerne at tilkøbe flere humørikoner. Disse apps er en del af en købepakke hos appen Line. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En tegneseriefigur er ved at dratte sammen hen over tastaturet foran computeren. En jogger af sted, så sveden sprøjter fra panden. En tredje sidder med en cocktail i hånden, mens nattestjernerne begynder at vise sig på himlen bag ham. Og flere er også blev udstyret med en taleboble, der hvisker, råber og bare svarer med få ord.

»Stickers« - eller humørikoner, der er lidt mere finurlige eller lidt mere avancerede beskeder i form af  GIF-animationer, end de klassiske smiley-typer der udveksles over SMS, begynder at brede sig som fokusområde hos aktørerne bag feltet af beskedapps, der blot vokser og vokser for tiden.

De er netop udviklet til at gøre det muligt for brugerne at udveksle beskeder i bl.a. tekst, lyd, video, billeder eller netop humørikoner via internetforbindelsen i stedet for med SMS eller MMS.

En af aktørerne er japanske Line, som er kendt for integrationen af humørikoner, der dels breder sig i kommunikationen mellem brugerne, men også er en del af forretningsmodellen, da brugerne kan tilkøbe flere humørikoner, som de særligt gerne vil bruge til kommunikationen.

Efterhånden fylder den form for humørikoner da også mere og mere i samtalerne blandt brugerne, skriver amerikanske New York Times, der i en gennemgang af tendensen henviser til, at den form for dialogform tager over, når brugerne ikke har så meget tid til at formulere en længere besked, men bare skal sende et hurtigt svar af sted.

»De er gode, når du ikke har tid til at skrive hele beskeder, men heller ikke ønsker at være uhøflig. Jeg har nogle gange hele samtaler, der kun består af »stickers«,« siger Motoko Kondo, som arbejder på et designbureau i Tokyo.

Generelt har humørikoner eller smileys været en del af at kommunikere via SMS i årevis, og med smartphonetelefoner og dertilhørende appbutikker, hvor der tilkøbes apps til at klare det meste og ligeledes flere typer humørikoner, er de også her blevet mere avancerede. Men de er generelt også et fokus hos flere af de mange nye beskedapps, der slår sig op på at kombinere forskellige former for kommunikationstyper som netop avancerede humørikoner eller billeder, video og lyd.

Netop feltet af beskedapps, der typisk anvendes på smartphones og tablets, men i nogle varianter også kan tilgås fra internetbrowseren, har oplevet vækst det seneste par år, hvor der også er blevet lanceret en lang række er nye varianter.

Ifølge en nylig opgørelse fra analysevirksomheden GlobalWebIndex for andet kvartal 2014 har de da også fået mobilbrugerne til tasterne. Det er dog især tre, der har fanget brugerne. Det er Snapchat med en vækst i antallet af brugere på 67 procent over de seneste seks måneder, Kik Messenger med et brugertal der er steget 32 procent. Og WhatsApp hvor antallet er steget med 30 procent ifølge de seneste tal fra GlobalWebIndex.

Herefter følger de to apps Vine og Instagram, der er kendt som apps til deling af fotos og videoklip, men også har tilføjet mulighed for at udveksle private beskeder med andre brugere. Nummer seks på listen over beskedapps med størst vækst i antallet af brugere over de seneste seks måneder er Line med 22 procent.

Hos analysefirmaet GlobalWebIndex forklarer den ansvarlig for trendanalyserne, Jason Mander, i et blogindlæg om væksten i beskedapps, at de bliver populære af en flere årsager:

»De opleves ofte som mere private, personlige og sikre end de store sociale netværk, de følger tendensen mod at sociale aktiviteter rykker over på mobile enheder, og de tilbyder (typisk gratis) en form for kommunikation, der er meget mere umiddelbar en andre kanaler,« forklarer Jason Mander.

Generelt er tjenesterne udstyret med funktioner, der minder om både SMS, chat og dialogformen i sociale netværk. Typisk kan de indstilles, så der dukker en notifikation frem på mobilskærmen, når nye beskeder tikker ind. Men de rummer ofte mere avancerede funktioner end klassisk SMS som bl.a. brug af stedbaserede funktioner, mere avancerede animerede figurer, gruppechat og udveksling af billeder, video og lyd.

Dermed udfylder de også en rolle i kommunikationen, som handler om hurtighed og om at formidle en umiddelbar stemning. Det har Line Pedersen, der er sprogkonsulent i sit firma Ordkløveren og bl.a. arbejder med, hvordan sprog og kommunikation udvikler sig i digitale tjenester, tidligere vurderet over for B.dk.

»Det handler om hurtighed. Og det uperfekte, som vi kender fra chatten, hvor man lynhurtigt sender en besked og ikke bekymrer sig meget om at polere sproget. Samtidig begynder vi at gå tilbage til at kommunikere i mindre grupper – eller en-til-en – for at undgå, at der hele tiden er andre, der kommenterer, som vi kender det fra sociale netværk,« lød det fra Line Pedersen.

Der har det seneste års tid været fokus på, at unge brugere af sociale tjenester bliver mindre aktive på Facebook, bl.a. fordi de flytter til besked- og chattjenester på mobilen. Ifølge Benedict Evans, der er partner i ventureselskabet Adreessen Horowitz, der investerer i nyere virksomheder og bl.a. har investeringer i sociale netværk og beskedtjenester, konkurrerer de nyere tjenester da heller ikke længere kun om brugerne og deres tid.

De er også midt i et kapløb om at definere, hvor kommunikationen på farten vil foregå i den yngre generation, som netop i stigende grad bevæger sig væk fra traditionel SMS-kommunikation og Facebook og Twitter.

»Der eksperimenteres vanvittigt meget med fremtidens beskedudveksling - med nye måder at kommunikere mobilt, som går ud over at skrive noget og trykke send,« siger Benedict Evans til New York Times.

Blandt giganterne i det digitale felt har eksempelvis Facebook flere gange meddelt, at selskabet har et skarpt øje på at tilbyde udveksling af indhold til en mere afgrænset gruppe - end på en mere offentlig nyhedsvæg.

Tidligere i år opkøbte selskabet den meget populære beskedapp WhatsApp, og på det seneste har der bl.a. i amerikanske Wall Street Journal været forlydender om, at det sociale netværk selv skulle være i gang med at udvikle en app til videochat, der internt hos Facebook går under navnet Slingshot - og som vil gøre det muligt at sende korte videobeskeder blot med et par klik på skærmen på mobiltelefonen.

Andre IT-giganter som Microsoft og Google er med bl.a. Skype og Google Hangouts ligeledes aktive i forsøget på at blive mobilfolkets beskedleverandør.

Generelt er tjenesterne afhængige af, at brugerne af dem har mobil netforbindelse og dermed kan anvende dem »gratis«. De går også under kategorien »Over The Top«-løsninger (OTT), der er ekstratjenester oven på selve grundforbindelsen. I rapporten »Understanding Net Neutrality« fra Strand Consult, der følger tele og mobilmarkedet, henvises der til, at tal fra analysefirmaet Informa har vist, at udvekslingen af beskeder via OTT-tjenester allerede i 2012 oversteg SMS-trafikken på daglig basis, og at den i 2016 med mere end 90 mia. beskeder dagligt vil være omkring fire en halv gange højere her.

Incitamentet til at vælge de gratis tjenester er dog forskellige fra land til land afhængig af prisstrukturen for forbrug af SMS og data. Her er eksempelvis danske mobilkunder vant til frit SMS-forbrug. 

Brugen af humørikonerne er blot en af de funktioner, som udbyderne af beskedapps er begyndt at satse på. Indsatsen er især kommet, efter at beskedapps som Kik, WeChat, Linke, Kakao Talk og andre er blevet populære for kommunikation med stickers. Det har fået flere til at introducere dem med argumentet, at det gør samtalen i tjenesten sjovere, har teknologimediet The Next Web vurderet allerede sidste år med henvisning til, at det også er et forretningsområde, hvor de kan hente indtjening ved at sælge et større udvalg af humørikoner til brugerne.

Tidligere i år har eksempelvis mobilproducenten Blackberry ifølge teknologimediet Techcrunch tilføjet stickers til beskedtjenesten BBM - både i form af gratis version og betalingsstickers, mens japanske Line har udvidet sin model med Line Creators Market, hvor brugerne selv kan lave og sælge deres stickers.