Når stenalderens kunstnere for mere end 10.000 siden malede heste, bøfler og andre dyr på fire ben på klipper og i huler, udviste de stor sans for og viden om de dyr, de portrætterede.

Modsat moderne kunstnere, der afbilleder dyr på fire ben, var hulemændene langt bedre til at gengive dyrene, sådan som de rent faktisk bevæger sig og sætter deres ben i jorden.

Det er resultatet af en undersøgelse ledet af den ungarske forsker Gabor Horvath, der i en online-artikel i tidsskriftet PLOS ONE beretter om, hvordan han og kollegaerne fra Eovos-universitetet har undersøgt cirka 1.000 illustrationer eller andre kunstneriske gengivelser af firbenede dyr. Lige fra den tidlige stenalder for 50.000 år siden og frem til i dag.

Flere fejl i dag

Forskerne når frem til, at blot 46,2 procent af de forhistoriske illustrationer afbilleder dyrenes gang forkert, mens nyere illustrationer tager fejl i 57,9 procent af tilfældene.

Ifølge forskerne kan det hænge sammen med, at stenaldermennesker helt naturligt havde et indgående kendskab til de dyr, de var så afhængige af. Det kan også hænge sammen med, at der i moderne tid er opstået en slags ubevidst kunstnerisk tradition for ikke af gengive firbenede dyr i gang korrekt.

Gabor Horvath skelner dog mellem moderne kunst før og efter 1880erne, da fotografen Eadweard Muybridge ved hjælp af levende billeder kunne vise, hvordan heste og andre dyr på fire ben rent faktisk bevæger sig.

Billederne dokumenterede, hvordan dyrene går, ved at venstre bagben først rammer jorden, så følger forbenet, derefter følger højre bagben og til sidst højre forben.

Efter 1880erne blev illustrationerne af dyrene ifølge forskerne mere præcis.

En af de kunstnere fra nyere tid, der ikke fanger de rigtige bevægelser, er selveste Leonardo da Vinci. I en skitse af en hest fra den store mesters hånd, lander dyrets fødder ikke helt, som de naturligt skal.