HUBBLE indledte sit liv som en skandale: 25 år med en astronomisk kæmpe

Først var det ramt af pinagtige skandaler. Siden har vi med rumteleskopet Hubble kunnet rejse lysår bort til fjerne, fantastiske verdener. Vi fejrer 25 år for en astronomisk kæmpe.

Læs mere
Fold sammen

Den indledte sit liv som en skandale. Forfulgt af vittigheder og politisk hovedrysten.

Men i dag, 25 år senere, ville næppe nogen være rumteleskopet Hubble foruden. For det 13 meter lange videnskabelige instrument, der svæver rundt ca. 550 km over vores hoveder, har med tiden givet os indblik i fjerne verdener så fabelagtige, at end ikke de største digtere kan yde dem sproglig retfærdighed.

Umiddelbart så alt glimrende ud, efter at rumfærgen Discovery med sin robotarm havde løftet Hubble ud i rummet 25. april 1990 og placeret det i et lavt kredsløb om Jorden.

På grund af tekniske vanskeligheder, både med selve rumteleskopet og rumfærgerne, var opsendelsen blevet udsat i syv år. Men nu var astronomernes ultimative legetøj endelig på sin rette plads: I mørket i det praktisk taget tomme rum højt over Jorden og med sit 2,4 meter lange spejl rettet mod universets mysterier.

Få uger senere bredte en dyb skuffelse sig blandt de ansvarlige NASA-teknikere. Billederne af galakser, stjernetåger og rester af supernovaer var simpelthen uskarpe. En mikroskopisk, men ikke desto mindre dybt pinagtig fejl i slibningen af spejlet, havde gjort Hubble nærsynet.

»Skabelsens søjler« kaldes dette billede af  gas og støv i stjernetågen Ørnen taget af Hubble-rumteleskopet. Fold sammen
Læs mere

I NASAs Goddard Space Flight Center vred man i de følgende måneder hjernerne for at finde en løsning. Svaret kom til at hedde COSTAR – et avanceret hjælpeinstrument, nærmest et par briller, der burde kunne hjælpe rumteleskopet ud af sine synsvanskeligheder.

2. december 1993 opsendte NASA rumfærgen Endeavour med det formål at montere COSTAR på Hubble. Det blev en af de mest krævende astronautopgaver i historien. Hele fem langvarige og udmattende rumvandringer med delikate tekniske opgaver skulle der til, før alt sad, som det skulle på den skinnende forskningssatellit deroppe.

Endelig kunne NASA og amerikanernes europæiske samarbejdspartner ESA begynde at overbevise verden om, at de efterhånden over 50 mia. kr., man gennem tiden havde ofret på megaprojektet, var fornuftigt givet ud.

For den brede offentlighed har Hubbles store bedrift været, at det har forsynet os med enestående indsigt i universets uendelige rigdom og skønhed. Et ikonisk billede som de såkaldte »Skabelsessøjler« – interstellart gas og støv i Ørnetågen ca. 7.000 lysår borte – er befordrende for fantasien i en grad, som ingen science fiction-forfatter kan gøre efter.

Fold sammen
Læs mere

Men Hubble har også været øjenvidne til katastrofer i vores eget nabolag, nemlig da de splintrede kæmpestumper af kometen Shoemaker-Levy 9 i 1994 med hastigheder på over 200.000 km/t. hamrede ned i overfladen på kæmpeplaneten Jupiter.

Endelig har Hubble forsynet os med tusindvis af opdagelser, herunder centrale bidrag til vores viden om universets alder og udvidelseshastighed.

Alt har imidlertid en ende. Inden for de næste fem år ventes elektronikken i rumteleskopet at svigte. Men går alt vel, vil dens kraftfulde afløser i rummet stå klar fra 2018: James Webb-rumteleskopet.

Også det har været ramt af massive tids- og budget- overskridelser. Men når det med sit 6,5 meter lange spejl endelig er placeret på sin fremtidige hjemmebane 1,5 mio. km fra Jorden, venter der endnu vildere og skarpere billeder af de ubegribelige verdener derude.

Man kan næsten ikke vente.

Arp 273 Fold sammen
Læs mere

Saturn Fold sammen
Læs mere

Fold sammen
Læs mere