Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det kan virke som overflødige spørgsmål: Hvad består et atom af? Hvor gammel er solen? Hvordan påvirker lysstråler deres omgivelser?
Men vinderne af Nobelprisen i Fysik har svaret på de spørgsmål - og svarene har siden 1901 sprængt rammerne for, hvad mennesker kan udrette. Blandt andet var den første vinder Wilhelm Conrad Röntgen, og i dag kan vi alle sammen takke ham for at læger kan tage billeder af vores knogler.
I dag uddeles prisen igen.
Men i år byder uddelingen på et særligt problem: Den altoverskyggende nyhed i år har været opdagelsen af Higgs-partiklen (eller noget der viser at Higgs- partiklen efter al sandsynlighed findes), men over 3000 forskere har været involveret i det. Nobelprisen gives til højst tre personer.
Et bud kunne være at give prisen og de cirka 10 millioner kroner til Peter Higgs selv.
Men professor i fysik på Niels Bohr Instituttet, Jan Ambjørn, tror ikke, at prisen går den vej.
- Der er flere ting i det. For det første har forskerne i CERN ikke endeligt sagt, at de har fundet Higgs-partiklen. For det andet bliver prisen ofte givet til eksperimentel fysik - i den her sammenhæng nogle af fysikerne på CERN. Men der har jo været over 3000 forskere involveret, blandt andet nogle fra Niels Bohr Instituttet, så hvordan vælger man mellem dem?, siger han.
Berlingske følger prisoverrækkelsen, der begynder kl 11:45.