Her er verdens største naturlige fare

Berlingskes videnskabsjournalist Lars Henrik Aagaard har skrevet »Den store stygge katastrofebog« – en løsningsorienteret bog for større børn og deres voksne om alle de både naturlige og menneskeskabte farer, der truer livet på Jorden. Vi bringer et mindre uddrag om den formentlig største naturlige trussel mod os: supervulkaner.

 
Klima forandringer. Video: August Bang. Kilde: Reuters/Ritzau Scanpix/Angelos Tzortzinis/AFP. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I 1949 gjorde en hollandsk videnskabsmand en stor opdagelse, da han gik rundt og slog hul på sten på bjergskråningerne over en stor og smuk sø, der hedder Toba.

Den cirka 100 kilometer lange sø ligger på en af verdens største øer – Sumatra i landet Indonesien. Tobasøen er op til 500 meter dyb og dækker et område så stort som to gange Bornholm.

Videnskabsmandens opdagelse var, at bjergskråningerne er fyldt med en bestemt form for sten, der kun kan dannes, når lava fra vulkaner bliver kold og størkner. Lava er den brandvarme og boblende »grød« af smeltet sten, der vælter op fra Jordens hede indre, når vulkaner går i udbrud.

I dag ved vi, at Tobasøen er verdens største vulkansø. Og vi ved, at hele søen – og alle bjergene, der omkranser den – blev skabt under den største naturkatastrofe på Jorden i de sidste mindst 100.000 år.

Man kan også sige det på den måde, at det med stor sikkerhed er det værste, vores menneskelige forfædre nogensinde har oplevet.

Et vaskeægte supervulkanudbrud er ubegribeligt mange gange kraftigere end det aktuelle udbrud på den kanariske ø La Palma, der har gjort store dele af øen ubeboelige i en rum tid. Fold sammen
Læs mere
Foto: LUISMI ORTIZ.

Det skete for cirka 75.000 år siden, og i dagene og timerne, før det gik løs, må jorden have rumlet og rystet af utallige kraftige jordskælv. Og så gik proppen ellers af vulkanen – hvorefter ubegribelige mængder aske, lava og alt mulig andet supervarmt skidt og møg blev skudt op.

I første omgang påvirkede udbruddet især øen Sumatra, hvor enorme områder blev dækket af lava, sod og aske i en dybde på helt op til 400 meter. Dermed blev alle planter og dyr i en afstand på flere hundrede kilometer fra vulkanen begravet for tid og evighed.

Men så var der askeskyen, der var så stor, at den må have lavet dag om til den mørkeste nat over store dele af Asien. I det sydlige Indien mere end 2.000 kilometer fra Toba kan man finde et flere meter tykt askelag fra udbruddet. Ja, selv i en sø i det sydlige Afrika hele 7.000 kilometer borte har man opdaget askerester fra Toba.

Den store, dybe og i dag fredfyldte Tobasø på Sumatra i Indonesien er verdens største vulkanske hul. Det blev skabt under den største naturkatastrofe i hele menneskets historie. Fold sammen
Læs mere
Foto: Albert Ivan Damanik/Ritzau Scanpix.

Højt oppe i atmosfæren blev aske og gasser fra vulkanen bragt hele kloden rundt med vindene. Dermed blev der lavet et slør, som blokerede for en meget stor del af solens stråler, og så blev der ellers koldt. Tænderklaprende koldt.

I dag mener man, at temperaturen faldt med ti grader i gennemsnit verden over – og at der gik flere år, før vulkantågen lettede, og temperaturen steg igen. Det kalder man for vulkansk vinter – altså en flere år lang vinter skabt af et vulkanudbrud.

Set over et helt år er gennemsnitstemperaturen i Danmark otte-ni grader. Det ville betyde, at hvis en supervulkan som Toba springer i luften i dag, ville temperaturen falde til omkring minus to grader i gennemsnit i Danmark.

Sommeren ville føles som koldt efterår, forår og efterår som rigtig kold vinter og hele vinteren som bunden af en dybfryser.

Mennesker, der lignede du og jeg – uden tøj på – opstod i Afrika for cirka 300.000 år siden. Men først for cirka 100.000 år siden begyndte de at vandre ud af Afrika for at erobre verden. Og det første sted, de gik hen, var mod Asien.

Så der var med stor sikkerhed mennesker i nærheden af den nuværende Tobasø, da vulkanen eksploderede – og den vulkanske vinter opstod.

Man kan kun gætte på, hvordan det påvirkede vores forfædre dengang. Men et rimelig godt gæt er, at da varmen vendte tilbage flere år efter udbruddet, var der kun nogle få tusind mennesker tilbage i hele verden. Måske kun 5.000.

Vi var med andre ord blevet en truet art på grund af Tobavulkanen. Fuldstændig ligesom nutidens tigre, næsehorn og blåhvaler.

Og hvis det er sandt, at der kun var 5.000 mennesker tilbage, er alle nutidens næsten otte milliarder mennesker efterkommere af de ganske få seje overlevende dengang. Også du og jeg.

»Den store stygge katastrofebog« behandler trusler som supervulkaner, atombomber og kunstig intelligens. Fold sammen
Læs mere

 

»Den store stygge katastrofebog« behandler eksistentielle trusler som asteroider, supervulkaner, solstorme, atombomber, smitsomme sygdomme, global opvarmning og kunstig intelligens, men rummer også håb og løsninger. Den 173 sider lange bog er udgivet på forlaget Carlsen og har en vejledende pris på 199,95 kr.