Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Datakriminalitet er udbredt i øjeblikket. Hackere er en konstant trussel for banker, business og spiltjenesten til Sony Playstation. Disse mennesker kan bryde ind i din computer, overvåge alt hvad du gør og gå ind i dine filer. Alt dette uden at du bemærker noget som helst.
Graham Cluely, ansat hos Sophos, et firma som arbejder med datasikkerhed, fortæller at hans firma rundt regnet får 90 000 nye koder for ondsindet software ind. Disse omfatter bl.a. datavirus, orme, trojanere, "spyware" og "phishing".
For privatpersoner er formålet med ondsindet software, "malware" på engelsk, at lure sig til penge. Dette gøres ved at hackerne stjæler din identitet og til sidst får adgang til din bankkonto.
Almindelige kodeord
For at bekæmpe dette er fokus på sikkerhedsprogrammer som antivirus, spyware-removal og e-mailskanning blevet større. Et af de bedste våben mod identitetstyveri på nettet er derimod vældig nemt at bruge. Nemlig at lave vanskeligere kodeord. De mest almindelige kodeord er ord vi finder i ordbøger. Nogen af de mest almindelige kodeord i verden er ironisk nok; "password", men også enkle talkoder som "123456".
Videre eksempler er "monkey", "dragon", "baseball", "superman", princess" og "cheese". Disse holder åbenbart ikke. Hackere har udviklet programmer som kører din konto op mod alle ord som findes i ordbøger og dermed får adgang.
Hele sætninger
Graham Cluely har et tip til folk som slider med at finde på et sikkert password som er let at huske; en hel sætning. Et eksempel kan være "Svend og Karen har 3 voksne børn". Passwordet i dette tilfælde bliver "SoKh3vb", et kodeord som er vanskeligere at knække.
Cluely påpeger også vigtigheden af et opdateret anti-virusprogram. Noget af det nyeste på "hacker-fronten" er at få privatpersoner til at se billeder og videoer af Osama bin Ladens død. Ved at klikke på dette plantes spyware på computeren, dette kan give en hacker oversigt over alt hvad du foretager dig på computeren. Dette kan bekæmpes med et anti-virusprogram.
Andre tips er at bruge forskellige kodeord til forskellige konti. Der findes muligheder for at lagre alle passwords på et sted. Således bliver det lettere at holde styr på de forskellige kodeord, samtidig er det ekstra vigtigt at passwordet til denne kodeordssamling er vanskeligt at knække.
Undgå at bruge passwords baseret på personlig information. Fødselsdato, navn på barn, ægtefælle og dyr, skolen du har gået på, retter du kan lide. Dette er alle kodeord som ikke er specielt sikre.
En kombination af bogstaver og tal er bedre end passwords bestående af udelukkende tal eller bogstaver. Samtidig kan indholdet af både store og små bogstaver, også give en øget sikkerhed.
Læs også: Her er fremtidens kodeord
Tilmeld dig Tech & Videns ugentlige nyhedsbrev - og få det hver torsdag!
Denne artikel stammer fra Berlingske Medias norske samarbejdspartner, teknofil.no.
Oversat af Alexander Almegaard.