Her er årets ni største videnskabshistorier – og et vildt dansk studie er med

Et brag, der rystede den halve verden. Et »øje«, der kan skue til tidernes morgen. Et øjenåbnende dansk studie, der genskaber forhistoriens natur i uhørte detaljer. Vores videnskabsjournalist slår ned på de største videnskabshistorier i året, der gik.

 
Rumteleskopet James Webb er i kredsløb, 1.5 millioner kilometer fra jorden. Video: NASA. Redigering: Andreas Hein. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Medvind til stjernekraft

I en ganske særlig reaktor på forskningscenteret Lawrence Livermore National Laboratory i Californien skabte forskere et decideret gennembrud for fusionskraft og dermed for energiformernes hellige gral. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lawrence Livermore National Laboratory/AFP/Ritzau Scanpix.

Midt i en galoperende energikrise fik verden nær årets afslutning et stort og nyt energihåb.

For første gang nogensinde lykkedes det for forskere at producere mere energi med fusionskraft, end man skal bruge på at holde processen i gang.

Det indebærer, at videnskaben nu er et skridt nærmere virkeliggørelsen af en syv årtier gammel drøm om at kunne skabe og kontrollere en ministjerne på Jorden – hvorved vi kan få næsten uendelige mængder energi til rådighed.

Det hele skete på det store atomforskningslaboratorium Lawrence Livermore National Laboratory i Californien, hvor man i december med kraftige laserstråler beskød en lille »brintpille«, der kortvarigt forandrede sig til en uhyre beskeden kopi af en stjerne.

Ingen forventer dog at se kommercielt drevne fusionskraftværker på denne side af 2050.

 

Verdens største brag

Den overjordisk kraftige vulkanske eksplosion i Stillehavet var overordentlig tydelig at se på satellitoptagelser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Japans meteorologiske agentur/Reuters/Ritzau Scanpix.

Året blev indledt med et decideret ærefrygtindgydende brag, der næsten helt bogstaveligt flængede atmosfæren over den sydlige del af Stillehavet.

Det skete, da den lille vulkanø Hunga Tonga – Hunga Haʻapai 15. januar eksploderede med det største brag på kloden i næsten 140 år.

Fra satellitter så paddehatteskyen, der rejste sig halvvejs ud i rummet, ud som 100 samtidige atombombesprængninger, og helt oppe ved Alaskas kyster næsten 10.000 kilometer fra den jordiske kraftudfoldelse hørte man timer efter serier af mindre brag ude over havet.

Selv i Danmark slog atmosfærisk måleudstyr tydeligt ud, da den formidable trykbølge efter en 16.000 kilometer lang rejse fra vulkanøen var nået frem.

Det vulkanske brag var det største på kloden siden den indonesiske vulkanø Krakataus trommehindeødelæggende eksplosion i 1883, og der kom ekstra meget tryk på knaldet, fordi havvand i enorme mængder eksploderede i kontakten med glødende magma under udbruddet.

Heldigvis omkom »kun« en håndfuld mennesker på den nærliggende stillehavsø Tonga.

 

Superman-øje i rummet

I det forløbne år tog James Webb-rumteleskopet blandt andet dette enestående billede af solsystemets yderste planet Neptun – med dets smukke ringsystem. Fold sammen
Læs mere
Foto: Space Telescope Science Institut/AFP/Ritzau Scanpix.

Siden det i januar blev »parkeret« på en særlig position 1,5 millioner kilometer fra Jorden, har James Webb-rumteleskopet overgået praktisk taget alle forventninger.

Nogle vil hævde, at det manglede da også bare, idet det overordentligt skarpe rumøje har kostet skatteborgere i især USA over 70 milliarder kroner – adskillige gange mere end budgetteret.

Men rumteleskopet med det 25 kvadratmeter store, uhyre finpolerede og guldbelagte hovedspejl har allerede skuet længere tilbage gennem tid og rum end noget andet af slagsen, og det er begyndt at afsløre hemmeligheder om fjerne egne af Mælkevejen, om jordlignende planeter uden for solsystemet og selv om kendte objekter i vores eget galaksenabolag.

Samtidig er den undrende menneskeslægt blevet forsynet med en række af de skarpeste og mest bjergtagende rumbilleder, man overhovedet kan forestille sig.

Men det bedste af det hele er, at der er meget mere i vente.

 

Asteroide-afværgelse

Asteroiden Dimorphos 11 sekunder før rumfartøjet DART slog den en anelse ud af kurs. Fold sammen
Læs mere
Foto: NASA/Reuters/Ritzau Scanpix.

Som mennesker ved vi så nogenlunde, hvordan vi kan afværge selvskabte katastrofer – fra klimaapokalypsen over den helt store miljøkatastrofe til den nukleare dommedag.

Men i det forløbne år blev det demonstreret, at vi med vores teknologiske formåen også er i stand til at forhindre en potentiel megakatastrofe, som vi ingen personlige aktier har i.

I efteråret lod NASA med vilje et rumfartøj på størrelse med en malkeko kollidere direkte med den cirka 200 meter lange asteroide Dimorphos. Formålet var ene og alene at forsøge at dokumentere, at et sådant sammenstød kan bringe en jordtruende »rumsten« så meget ud af kurs, at man kan forhindre, at den hamrer ind i vores klode.

Det lykkedes over al forventning. Det eneste problem er, at en asteroide på jordisk kollisionskurs ikke bør være alt for stor og tung, ligesom den bør opdages flere år i forvejen, for ellers er der risiko for, at man ikke i tide når at ændre dens bane.

 

Elefanter i Grønland

Nordamerikansk mastodont. Så der sådan ud i Nordgrønland for to millioner år siden? Fold sammen
Læs mere
Foto: Charles R. Knight.

I efteråret offentliggjorde en dansk forskningsgruppe et studie i tidsskriftet Nature, som skabte overskrifter kloden rundt. Og det med god grund.

For i prøver fra en arktisk ørken i Nordgrønland lykkedes det for forskerne under anførelse af dna-detektiven Eske Willerslev at identificere arvemasse fra snesevis af arter af cirka to millioner år gamle dyr og planter.

Det er de ældste stumper af dna eller arvemasse, der nogensinde er opdaget, og de vidner om en rig og enestående arktisk flora og fauna i en varm epoke længe før det moderne menneskes opståen.

I prøverne opdagede forskerne blandt andet dna fra den uddøde elefantart mastodonten samt fra dolkhaler, der kan betegnes som en blanding mellem krabber og skorpioner.

 

Kvantespring for kunstig intelligens

2022 viste, at der er et enormt potentiale i kunstig intelligens – også skræmmende af slagsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Aly Song/Reuters/Ritzau Scanpix.

Den kan skrive læserbreve og skolestile, som redaktører og lærere ville have svært ved at skelne fra den ægte vare, den kan give dig glimrende forslag til fødselsdagsgaver til din ægtefælle og børn, og den kan skrive digte og romaner i samme stil som kendte og etablerede forfattere.

Vi taler om decideret kreativ kunstig intelligens og mere specifikt om den såkaldte chatbot ChatGPT – et avanceret softwareprogram, der tidligere på året fik alverdens computerforskere til at gnide sig i øjnene af vantro.

»ChatGPT er ganske enkelt den bedste chatbot med kunstig intelligens, som nogensinde er stillet til rådighed for publikum,« konstaterede The New York Times begejstret.

Chatbotten er blandt andet oprettet af superiværksætteren Elon Musk og har senere fået økonomisk rygstød fra Microsoft. Hvad den – og andre former for kunstig intelligens – kommer til at betyde for fremtidens skolestile, romaner og journalistiske artikler, kan man foreløbig kun gisne om, men konsekvenserne vil ikke udeblive.

 

Vaccinegennembrud

Vaccineudviklingen ligger i overhalingsbanen i disse år – herunder med voldsomt lovende vacciner mod RS-virus, der især rammer mindre børn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Hannibal Hanschke/Reuters/Ritzau Scanpix.

I de seneste snart to år er millioner af dødsfald forhindret i kraft af hastigt udviklede coronavacciner, der efterhånden er at finde i blodet hos næsten tre fjerdedele af verdens samlede befolkning.

Imens peger alt på, at nye vacciner mod andre livstruende sygdomme står foran store gennembrud.

Tag bare RS-virus. I Danmark – og stort set over den ganske klode – er RS-virus den mest almindelige årsag til hospitalsindlæggelser af mindre børn. Men i 2022 viste store kliniske studier, at to nyudviklede RS-vacciner ganske effektivt forhindrer småbørn i at blive alvorligt syge af den ubehagelige virus, der angriber luftvejene.

På lignende vis var en danskudviklet vaccine mod abekopper – eller rettere mpox, som sygdommen nu bør kaldes – tidligere på året medvirkende til at lægge en truende epidemi af den alvorlige og ubehagelige smitte i graven.

Endelig blev 2022 året, hvor man langsomt begyndte at udrulle verdens første malariavaccine. Den er ganske vist ikke vanvittig effektiv, men et afgørende skridt på vejen mod at udradere en af de største usynlige dræbere i menneskets nyere historie.

 

Nobel dansker

I oktober blev kemiprofessor Morten Meldal den 14. danske modtager af verdens mest prestigeombruste hædersbevisning – Nobelprisen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.

I 2022 blev hele 25 års dansk Nobelpristavshed brudt. Det skete, da kemiprofessor Morten Meldal fra Københavns Universitet i oktober løb med verdens mest prestigeombruste pris – sammen med to amerikanske kolleger.

Verdensnyheden indløb næsten præcis på samme tidspunkt, som statsminister Mette Frederiksen (S) udskrev folketingsvalg, så den druknede lidt i den politiske nyhedsstrøm. Det var synd, for Morten Meldal viste sig ikke blot at være en mere end værdig vinder, men også et excellent forbillede for videnskaben.

Den 68-årige professor fik Nobelprisen i kemi for sit centrale bidrag til udviklingen af såkaldt »klikkemi«. Det vil sige en supereffektiv metode til at splejse to vidt forskellige molekyler sammen, hvilket rummer potentiale til at skabe materialer med helt nye egenskaber – fra ny medicin til »supermaling«.

Med prisen cementerede Danmark sin position som en af de ti mest vindende Nobelprisnationer – i forhold til indbyggertallet vel at mærke.

 

Redningsplan for kloden

Mennesker påvirker praktisk taget enhver plet på kloden. Men i 2022 enedes klodens nationer om en naturpagt, der skal give en større del af naturen tilbage til dyr og planter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philippe Lopez/AFP/Ritzau Scanpix.

Nær årets afslutning enedes klodens næsten 200 nationer om det, der fra flere sider blev betegnet som »en Parisaftale for naturen«.

Det vil sige en global aftale eller naturpagt, der skal redde kloden fra et højrisikabelt naturtab.

Det mest centrale i den nye aftale fra Montreal i Canada er, at der nu er enighed om, at i 2030 skal mindst 30 procent af klodens land- og havområder have et officielt beskyttelsesstempel.

Men naturligvis rummer naturpagten svagheder, ikke mindst fordi der er tale om en politisk frem for juridisk aftale.

Det samme gælder på klimaområdet med Parisaftalen fra 2015. I november mødte klodens nationer hinanden i den egyptiske badeby Sharm el-Sheikh med det formål at højne klimaambitionerne og styrke Parisaftalen.

Det skete på et bekymrende bagtæppe af stigende CO₂- og metanudledninger, historisk omfattende europæisk sommertørke og ditto oversvømmelser i Pakistan.

Det vigtigste resultat af det egyptiske klimamøde var enighed om etablering af en global fond, der skal erstatte tab og ødelæggelser efter klimarelaterede katastrofer i sårbare lavindkomstlande.