Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Indendørs luftforurening fra brændekomfurer og ildsteder er en væsentlig dødsårsag i den tredje verden. Hvert år dør anslået 4,3 millioner mennesker af sygdomme, som skyldes sodpartiklerne, der undslipper indendøre fra afbrænding af fast brændsel.
Mere end halvdelen af dødsfald blandt børn under fem år pga. lungebetændelse skyldes sod fra madlavning og opvarmning, ifølge WHO.
Læs: Stor undersøgelse: Se, hvad vi dør af
En amerikansk ingeniør har nu udviklet en simpel løsning, som kan nedbringe antallet af sodpartikler der udledes under madlavning og opvarmning, til gavn for både fattige menneskers helbred og livskvalitet - og vores fælles klima.
Sodpartikler fra afbrænding af fast brændsel som træ og husdyrgødning kan påvirke klimaet negativt ved at lægge sig i atmosfæren som en sort paraply over jordkloden, der holder varmen inde.
Den sorte sod kan også gøre kloden varmere ved at gøre hvide gletchere mørkere, så de ikke tilbagekaster så meget varme.
Løsningen er en metalplade med huller i, som lægges ned i de primitive ildsteder af sten, som bruges i store dele af Indien i den fattige landbefolkningen. Ildstederne er uden skorsten eller bare en aftrækskanal, der kunne give en renere forbrænding, og de udleder langt mere sod end brændekomfurer.
Den amerikanske ingeniør H.S. Udaykumar tilbragte flere uger ude på landet i Rajastan, hvor han eksperimenterede med at få ildstederne til at sode mindre.
Læs: Small metal grate makes big impact on environment, health
Udaykumar er professor i ingeniørvidenskab ved University of Iowa med speciale i den måde væsker og gasser bevæger sig på. Professoren nåede ved sine feltstudier frem til, at en hullet plade, der blev lagt ned i ildstedet, kunne bringe antallet af sodpartikler ned gennem to mekanismer.
Dels skiller pladen asken fra det brænde der stadig er energi i, dels giver pladen et bedre træk. Begge dele giver en renere forbrænding og dermed færre sodpartikler. Op til 90 procent færre partikler, og op til 60 procent bedre udnyttelse af brændværdien.
Fordi der skal bruges mindre brænde til at få samme mængde varme til madlavning, kan risten måske også hjælpe mod den skovdød, der truer visse landområder, hvor fattige beboere er tvunget til langsomt at afbrænde deres tilbageværende natur.
Et åbent ildsted kan aldrlg brænde så rent og effektivt som et rigtigt brændekomfur, der for alvor ville forbedre indeklimaet for de indiske landfamilier. Men de har ganske enkelt ikke råd til at købe komfurerne, der koster et par hundrede kroner. Metalpladen kan købes for 5-10 kroner og kan let fremstilles lokalt. Så nu håber Udaykumar at få udbredt sin løsning til så mange som muligt Foreløbig er 2000 metalplader installeret i ildsteder i Rajastan.
Læs: WHO, Household air pollution and health
Op mod tre milliarder mennesker verden over laver mad og varmer bolig op med fast brændsel på åbne ildsteder eller i brændekomfurer, som ofte er uden ordentlig aftræk. Det er især kvinder, ældre og små børn, som lider under følgesygdommene, fordi de opholder sig mere indendøre end voksne mænd og større børn og unge.
Sodpartiklerne giver ikke kun sygdomme i lungerne. Hjertet tager alvorligt skade, når man ikke kan få vejret. WHO anslår, at en tredjedel eller 34 procent af de 4,3 millioner årlige dødsfald pga. den indendørs luftforurening skyldes slagtilfælde. 26 procent dør af hjertesvigt efter kranspulsåreforkalkning. 22 procent dør af KOL, kronisk obstruktiv lungesygdom, 12 procent af lungebetændelse fremkaldt af sodpartiklerne og 6 procent af lungekræft.