»Helt vildt«: Dansk maskestudie slog alle rekorder

Det voldsomt omdiskuterede danske maskestudie fra i fjor endte med at blive verdens næstmest omtalte og citerede studie – af alle slags – i 2020. Hovedmanden bag studiet fortæller om presset og den ekstreme opmærksomhed.

Det helt ekstremt omtalte danske maskestudie blev blandt andet gennemført blandt ansatte i Føtex. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

I efteråret 2020 befandt Henning Bundgaard, professor og overlæge ved Rigshospitalet, sig i en international mediestorm uden sidestykke.

Den halve verden ventede i spænding på resultatet af verdens første studie af effekten af at bære mundbind i det offentlige rum under coronapandemien.

Som studiets hovedforfatter insisterede professoren på, at forskningsresultatet på vanlig vis skulle offentliggøres som et såkaldt peer reviewed eller fagfællebedømt studie i et anerkendt medicinsk tidsskrift. Det vil sige, at han ikke ønskede at få det hasteoffentliggjort som et såkaldt preprint-studie – uden fagfællebedømmelse.

Da Berlingske i oktober afslørede, at tre førende medicinske tidsskrifter havde afvist at offentliggøre det danske studie, steg presset yderligere. Blandt andet forsøgte flere danske politikere at få sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til »at indhente resultaterne fra studiet«, og selv visse kolleger til forskerne talte for en hasteoffentliggørelse.

Samtidig opstod der på sociale medier mere eller mindre konspirationsagtige teorier om, at de tre medicintidsskrifter havde afvist at udgive studiet, fordi resultatet formodedes at være politisk ukorrekt – altså at der ikke blev påvist nogen dokumenteret effekt af mundbind.

Henning Bundgaard, professor og overlæge på Rigshospitalet, måtte som leder af det danske maskestudie blandt andet modstå pres fra hospitalets ledelse og fra politikere på Christiansborg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

»Det var et stort pres, og det kom også fra udlandet. Men heldigvis stod vi imod, blandt andet ved at tale med Sundhedsstyrelsen om det. Derfra lød det entydigt, at man ikke ville kunne bruge vores resultater til noget, hvis de ikke var offentliggjort peer reviewed på den klassiske måde,« fortæller Henning Bundgaard

18. november blev studiet langt om længe publiceret i det velrenommerede amerikanske tidsskrift Annals of Internal Medicine – med det resultat, at der muligvis er en svag smittebeskyttende effekt for en maskebærer. Hvorefter alverdens sociale og klassiske medier kastede sig over det.

Studiet endte ikke bare med at blive det så langt mest omtalte og citerede danske i historien. Internationalt blev det ifølge den forskningsorienterede dataanalysevirksomhed Altmetric verdens næstmest omtalte i 2020 – kun overgået af et studie om hele coronavirussens oprindelse.

På Altmetrics top 100-liste over alle tiders mest omtalte forskningsresultater ligger det danske maskestudie aktuelt helt oppe på den globale femteplads.

I dag har opmærksomheden om studiet i nogen grad lagt sig, og Henning Bundgaard siger:

»Det var dejligt, at der var så stor opmærksomhed omkring vores forskning, og det var helt vildt at stå midt i centrum af det hele. Men jeg er kun glad for, at professor Kasper Iversen og jeg fra forskergruppens ledelse ikke rystede på hænderne og insisterede på, at det skulle offentliggøres peer reviewed.«