Havisen i Arktis på største niveau i fire år

Efter rekordafsmeltningen i fjor har den arktiske havis genvundet en smule af fortidens pragt i år – men det skyldes mest af alt vejrets luner. Det er ikke et tegn på, at den globale temperatur falder.

Isen i Arktis er ikke smeltet så meget, som forskerne havde forventet - men nye bundrekorder lurer forude. Fold sammen
Læs mere

Om et par uger rammer den arktiske havis sin årlige minimale udbredelse.

Afsmeltningen standser, og den langvarige indfrysning hen over den lange, mørke og ofte isnende kolde vinter begynder.

Men intet tyder på, at havisens areal kommer i nærheden af sidste års opsigtsvækkende bundrekord, der gav genlyd i medier verden over som et alvorligt og tydeligt tegn på konsekvenserne af menneskeskabte klimaforandringer.

I øjeblikket er isarealet ifølge data fra det amerikanske National Snow and Ice Data Center på omkring seks mio. kvadratkilometer. Det er ca. halvanden mio. kvadratkilometer eller omkring en tredjedel mere end på samme tidspunkt sidste år, og det er ifølge lektor Rasmus Tonboe fra Center for Ocean og Is ved DMI den største udbredelse siden 2009.

»Og der bliver næppe ændret meget på placeringen, før indfrysningen begynder igen om få uger,« siger han og understreger, at kun i 2007, 2010, 2011 og 2012 havde isen en lavere udbredelse på samme tidspunkt af året.

På lavpunktet i begyndelsen af september i fjor målte man et omfang af arktisk havis på lige omkring 3,4 mio. kvadratkilometer, hvilket var det laveste, man har målt i satellitternes æra, det vil sige siden 1979

Det var klimasymbolik, der var til at tale at føle på, for den arktiske havis er på mange måder at betragte som den berømte kanariefugl i kulminen i forhold til den globale opvarmning.

F.eks. fik bundrekorden i 2012 den erfarne amerikanske klima- og isforsker Jennifer A. Francis til at udtale følgende til New York Times:

»Selv for mig er det vanskeligt at fatte, at klimaforandringerne rent faktisk virkeliggør vores værste frygt. For at være helt ærlig så er det begyndt at give mig kuldegysninger.«

Tynd og skrøbelig is

Men indebærer årets noget mere kølige nyhed fra Nordpolen og omegn, at vi kan ånde lettet op og satse på, at lågen til den nordlige halvkugles store køleskab er begyndt at smække i?

Ingenlunde. Som alle andre egne af Jorden er klimaet i Arktis ikke udelukkende underlagt den bagvedliggende globale opvarmning. Det påvirkes hen over et kalenderår af det ganske almindelige vejr og dets luner.

»Overordnet set har vejret i Arktis hen over sommeren været præget af lavtryk med en anelse koldere temperaturer, end vi ellers har set i de seneste år. Samtidig har vi her i Nordeuropa haft højtryksvejr med masser af solskin,« forklarer Rasmus Tonboe.

Det, som lektoren sigter til, kaldes også for Den Nordatlantiske Oscillation (NAO) eller slet og ret temperaturvippen, og den har altså generelt vippet i en gunstig retning for bl.a. danskere hen over sommeren.

Rasmus Tonboe peger også på en anden og på mange måder mere central indikator for den arktiske havis-afsmeltning, nemlig dens volumen snarere end udbredelse. I øjeblikket er havisens volumen således på det andet- eller tredjelaveste niveau, der er målt. Generelt er den tykke, flerårige og dermed standhaftige havis på retur, mens en stigende andel udgøres af tynd og skrøbelig sæsonis.

På den baggrund mener den arktiske klimaekspert, at vi om føje år kommer til at opleve, at der bliver sat nye ismæssige bundrekorder i Arktis.