Hash-stop giver abstinenser

Hashrygere kan opleve så svære abstinenssymptomer, at det går ud over arbejde og studier, viser den første videnskabelige undersøgelse af frivilligt cannabis-ophør.

Små pot-potter. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tidligt i morges dansk tid gik serverne ned på det videnskabelige nettidsskrift PLoS One på grund af voldsom trafik til en enkelt artikel: Quantifying the Clinical Significance of Cannabis Withdrawal.

Artiklen beskriver det første videnskabelig forsøg på at måle abstinens-graden ved rygestop. Ikke af almindelig nikotin-tobak, men af cannabis. Og det er åbenbart voldsomt interessant for store dele af internettet, der er oppe sent om natten.

De australske forskere bag artiklen fandt 49 storforbrugere af hash i Sydney, som var villige til at afstå fra at ryge i 14 dage og blive undersøgt og udspurgt om deres oplevelser undervejs. Alle 49 røg hash mindst fem gange om ugen op til det frivillige stop, og de blev testet med urinprøver under rygestoppet.

Det var ikke alle deltagerne, der var plagede af abstinenserne, der minder om dem, der gør sig gældende ved ophør med andre former for rusmidler.
Ubehaget spændte fra psykiske symptomer som nervøsitet, nedtrykthed, humørsvingninger  og mareridt til rent fysiske symptomer som hedestigninger, træthed og nattesved. Nogle af eks-rygerne var dog så besværede af abstinenser, at de selv mente det gik ud over deres evne til at fungere i hverdagen, både socialt og på arbejde eller uddannelse.
 
Der var klar sammenhæng mellem svære abstinenssymptomer og større risiko for at begynde at ryge hash igen efter prøveperioden. Og de rygere, der inden forsøget selv betegnede sig som svært afhængige, var også mere udsatte både for abstinenser og tilbagefald.

De psykiske symptomer gav større risiko for tilbagefald end de rent fysiske. Abstinenser var stærkest på fjerdedagen, og hos de fleste var det hele klinget af efter 14 dage.

Undersøgelsen er alt for lille, og deltagerne for tilfældigt fundet, til at det sidste kapitel er skrevet om cannabis-abstinenser, men forfatterne kalder selv på mere forskning i abstinenserne, hvis man skal kunne tilbyde ordentlig hjælp til mennesker, der vil ud af et hash-misbrug eller bare ønsker at skære ned på deres hash-forbrug.

"Cannabis-abstinenser er klinisk betydningsfulde, fordi de kan forbindes med begrænsning af funktionsevnen i det daglige, ligesom de kan forbindes med større risiko for tilbagefald. Størrelsen af den undersøgte gruppe er lille, og deltagerne er opsøgt og har ikke selv søgt behandling. Derfor bør undersøgelsen gentages i et klinisk forsøg. Det kan give bedre resultater af misbrugsbehandlingen, hvis den  kan skræddersys til de abstinenssymptomer, der mest bidrager til nedsættelse af funktionsevnen", konkluderer forskerne.