Har mennesket sine rødder i Europa? Forsker rokker ved den gængse opfattelse

Lige siden Darwin har der været bred enighed om, at menneskets forfædre kom fra Afrika. Men viser nye analyser af fossile abekæber fra Grækenland, at vores rødder i virkeligheden er europæiske? Danske eksperter er skeptiske.

Menneskehedens vugge kan meget vel have ligget i Europa, hævder canadiske forskere. Andre forskere er imidlertid stærkt skeptiske. Arkivfoto fra Nationalmuseet Fold sammen
Læs mere
Foto: JAN JØRGENSEN

Stammer menneskets og dermed vores allesammens forfader slet ikke fra Afrika, men her fra Europa?

Den opsigtsvækkende hypotese, der er i strid med næsten alle traditionelle teorier, blev for nylig fremført af et forskerhold under ledelse af antropologen David Begun fra universitetet i Toronto i Canada.

Ved hjælp af moderne teknologi foretog forskerholdet nye analyser af otte-ni millioner år gamle kæbeben med tænder fra et abelignende væsen, der blev opdaget i 1990erne nær Nikiti i det nordlige Grækenland.

På den baggrund konkluderer forskerne nu, at de oprindelige analyser førte til fejlagtige konklusioner. Kæberne sad ikke på en abe i klassisk forstand, mener de. I stedet stammer de fossile rester fra en meget tidlig udgave af en fortidig menneskeabe - tilmed fra den muligvis tidligste forfader til fortidsmennesker og dermed i sidste ende til os, Homo sapiens.

Hævder forskerne.

David Begun og hans team argumenterer for, at dette angivelige »protomenneske« meget vel kan være ophav til en anden europæisk menneskeabe, som der er fundet rester af i Grækenland og Bulgarien - den godt syv millioner år gamle art Graecopithecus.

Har forskerne ret i deres hypotese, kan Graecopithecus derefter være vandret til Afrika - måske på grund af klimaforandringer, hvorefter den har udviklet sig i forskellige retninger, som i sidste ombæring førte til Homo Sapiens’ opståen i Afrika for godt 300.000 år siden.

Det græske Afrika

David Begun peger bl.a. på, at dyrelivet i det sydøstlige Europa for syv-otte mio. år siden var meget lig det nuværende i Afrika, herunder med giraffer og næsehorn.

»Der er bred enighed om, at der generelt var en fauna som den, vi ser i Afrika i dag,« siger han til tidsskriftet New Scientist og fortsætter:

»Hvis antiloper og giraffer kunne komme ind i Afrika for syv millioner år siden, hvorfor så ikke også aberne?«

Der skal imidlertid væsentlig mere evidens til, før man for alvor vil begynde at flytte menneskets oprindelse ud af Afrika.

Lige siden den store britiske naturforsker Charles Darwin i 1871 udgav sit værk »Menneskets afstamning og parringsvalget« har det været den gængse videnskabelige opfattelse, at mennesket har sine rødder i Afrika.

Professor Peter C. Kjærgaard

»Når vi snakker menneskets forhistorie, så begynder den i Afrika for fem-syv mio. år siden«


Over for New Scientist peger andre forskere også på, at analyser af et sæt kæber ikke er tilstrækkeligt til at drage så vidtrækkende videnskabelige konklusioner.

Professor i evolutionshistorie og direktør på Statens Naturhistoriske Museum, Peter C. Kjærgaard, er også afvisende.

»Når vi snakker menneskets forhistorie, begynder den i Afrika for fem-syv mio. år siden. På den baggrund er det i mine øjne stærk overhype at hævde, at vores historie blev indledt i Europa. Men hvis vi ser det i sammenhæng med den store historie om menneskeaberne, kan det græske fund meget vel fortælle en vigtig historie om den evolution, der fandt sted her på kontinentet,« siger han.

Også videnskabsforfatter og ekspert i menneskets forhistorie, Peter K.A. Jensen, er skeptisk:

»Der er megen evidens, der taler for, at gorillaen og især chimpansen, er vores umiddelbare forfædre, og alt peger på, at gorillaen og chimpansen altid har været i Afrika.«