Har Københavns Universitet banet vejen for brintbilens gennembrud?

Måske har forskere på Københavns Universitet banet vejen for, at brintbiler kan blive en seriøs konkurrent til traditionelle elbiler på fremtidens »grønne« landeveje.

For på universitetets kemiske institut har man udviklet en ny katalysator, som ikke er afhængig af nær så store mængder af et dyrt grundstof, der hidtil har virket som en alvorlig barriere for brintbilens gennembrud.

Materialet er platin, som er essentielt i katalysatorer i brintbilers brændselsceller. Her omdannes den lette og fuldstændigt CO₂-neutrale gas brint i en elektrokemisk proces til strøm, som får brintbiler til at rulle.

»Vi har lavet en ny katalysator, som i laboratoriet kun har brug for en brøkdel af den mængde platin, en standard brændselscelle til brintbiler behøver,« siger professor Matthias Arenz fra Kemisk Institut i en pressemeddelelse.

Han tilføjer, at man dermed nærmer sig den samme mængde platin, som man har brug for i en ganske almindelig bil med forbrændingsmotor og katalysator, og at universitetets nye katalysator er »langt mere stabil« end traditionelle af slagsen.

I en gængs brændselscelle er der behov for omkring 50 gram af det sjældne metal, der aktuelt har en markedspris på omkring 190 kroner pr. gram.

Men med forskernes gennembrud kan det ifølge Jan Rossmeisl, professor og leder af Center for High Entropy Alloy Catalysis på Kemisk Institut, blive muligt »at udrulle brintbiler i langt større skala, end man tidligere har kunnet«.

I fjor blev der på verdensplan solgt omkring 7.500 brintbiler. Det skal ses i forhold til et globalt salg af traditionelle elbiler på omkring 2,1 millioner i 2019. Det vil sige næsten 300 gange så stort et salg af el- som af brintbiler.

Det kan på mange måder undre, for i en verden, der ifølge Parisaftalen og FNs klimapanel bør sigte mod klimaneutralitet om ganske få årtier, er brintbiler grundlæggende mere klimavenlige end almindelige elbiler.

Eksempelvis har den canadiske brint- og brændselscelle-forening i en ny rapport beregnet, at brintbilers klimaaftryk er cirka otte gange lavere end klassiske elbilers.

Tung brintproduktion

En af forklaringerne er, at brintbilers brændselscelleteknologi er langt mindre vægt- og ressourcekrævende end elbilers batterier.

Men omvendt kræver brintbiler en måske endnu mere omfattende omlægning af energiinfrastrukturen end elbiler. Det er energikrævende og relativt vanskeligt at producere brint, og den lette gas skal komprimeres og derefter transporteres til opfyldningsstationer.

Den nye danskudviklede brændselscelleteknologi er ikke opskaleret til industriel skala. Men Københavns Universitet er ifølge eget udsagn i dialog med bilindustrien om en eventuel kommercialisering af teknologien.

Dog bør det indsparkes, at andre forskergrupper angiveligt er langt med lignende gennembrud. Eksempelvis forventer den tyske brændselscelleproducent Bosch at kunne reducere forbruget af platin i dens brændselsceller med omkring 90 procent.

Det danske forskningsresultat et netop publiceret i tidsskriftet Nature Materials.