Har du mistet en app i nat? Så har din iPhone måske været i fare

Foto: ROBERT GALBRAITH

Hvis du har oplevet, at nogen apps på din iPhone-telefon er holdt op med at virke over natten, så er der en forklaring på det.

Apple har nemlig besluttet at destruere en lang række af dem. Det oplyser selskabet mandag aften.

Årsagen til, at it-giganten har valgt at fjerne en lang række programmer, skyldes, at flere af dem ikke overholder Apples politik om indsamling af persondata fra brugerne.

Beslutningen om at slette programmerne sker efter, det er kommet frem, at hundredvis af apps bruger kontroversielt kinesisk software.

Ifølge Apples retningslinjer skal brugeren give samtykke til, at en tredjepart indsamler persondata.

»Vi har fundet en gruppe af apps, der anvender markedsføring med software fra tredjepart. De indsamler private oplysninger som for eksempel e-mail-adresser, routerdata og mærke på din enhed. Det sendes til selskabernes egne servere,« skriver teknologi-giganten til det franske nyhedsbureau AFP.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Om brugen af den kinesiske software skriver Apple:

»Dette er en overtrædelse af vores retningslinjer for sikkerhed og privatliv. Apps, der bruger Youmis SDK-software, vil blive fjernet fra App Store, og alle nye apps med SDK vil blive afvist«.

256 apps, som har den kinesiske software, er alligevel nået at komme i netbutikken App Store. Tilsammen er de allerede downloadet en million gange.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!