Hacktivister tager selv magten

Hacktivister er begyndt at røre mere på sig i andet kvartal i år, hvor der især er aktivitet i områder præget af politiske uroligheder, men hacktivisterne går også i aktion af andre årsager. Mest kendt er gruppen Anonymous, hvorfra nye udbrydergrupper opstår.

Gruppen Anonymous er en af de mest kendte hacktivistgrupper. Det er ikke en formel gruppe, men en slags bevægelse, som folk selv angiver, at de er med i. De er kendt for at lægge hjemmesider ned, angribe e-mailservere og stå bag såkaldt »webgraffiti« med deres budskaber. De optræder også nogle gange i fysiske demonstrationer, hvor de er kendt for at gå med maske, som det ses her på billedet fra november 2013, da personer med tilknytning til Anonymous, Wikileaks, The Pirate Party, Occupy Wall Street og andre hacktivistgrupper demonstrerede i »Million Mask March« i USA på »Guy Fawkes Day«. Maskerne kaldes netop Guy Fawkes-masker efter oprøreren, som i 1605 forsøgte at sprænge det engelske parlament i luften. Den bruges også af hovedpersonen i filmen »V for Vendetta« og ofte i forbindelse med oprør og demonstrationer. Arkivfoto: Chip Somodevilla/AFP Fold sammen
Læs mere

Advarslen kom på forhånd. Sverige stod over for et cyberangreb, der ville bryde ud 5. oktober 2012 fra klokken 14.30.

Det var efter sigende internetbevægelsen Anonymous, der var på spil. Og en række svenske myndigheders hjemmesider blev lagt ned på en dag, der af svenske medier blev beskrevet som kaotisk. Efterretningstjenesten Säpo, Riksbanken og Sveriges Domstole var blandt dem, der blev hacket i en protest over lukningen af webhotellet PRQ, som lægekagehjemmesiden Wikileaks og fildelingstjenesten The Pirate Bay tidligere har hentet serverplads hos.

Netop Anonymous er blandt de mest kendte internetbevægelser, der benytter sig af trusler om at hacke internettjenester – og har ført dem ud i livet i flere lande verden over. Fremgangsmåden, der ofte beskrives som »hacktivisme«, har været udbredt i flere år som protestværktøj over for sociale og politiske forhold i verden.

Den amerikanske analysevirksomhed ABI Research følger flere end 200 forskellige trusselgrupper inden for området hacktivisme, økonomi og politik og har i løbet af andet kvartal i år registreret mere aktivitet blandt hackeraktivisterne. Ifølge ABI Researchs direktør for cybersikkerhed Michela Menting sker der en fragmentering med udbrydergrupper fra netop Anonymous.

»Vi ser især mange grupper opstå i konfliktområder i Mellemøsten, hvor religioner og kulturelle konflikter afspejles online,« forklarer Michela Menting.

Ofte bliver hacktivisters aktiviteter betegnet som ideologisk motiverede og dermed mere »lovlige« end hackere, der går efter pengene eller foretager statsfinansierede angreb.

Hos DK-Cert, som siden 1991 har overvåget den danske del af internettet for trusler og farer, henviser IT-sikkerhedsorganisations chef, Shehzad Ahmad, til, at det kan være vanskeligt at måle aktiviteten, da den netop foregår på meget forskellige planer.

»Der findes statsfinansierede politiske hackerangreb med meget alvorlige eksempler som virusen Stuxnet, der havde til formål at ramme et atomprogram, så er der grupper som Anonymous, og der er mindre sager, hvor en hjemmeside hackes af årsager, der mest betegnes som drengestreger,« forklarer Shehzad Ahmad.

I Danmark henviser han til situationen i 2006, hvor Muhammed-krisen brød ud, og muslimske hackergrupper bl.a. lagde flere hjemmesider ned og udførte »webgraffiti« for at komme til orde mod tegningerne, der udløste krisen. Siden har der været flere eksempler, som bl.a. da flere politikeres CPR-numre blev lækket i protest mod en politisk aftale tidligere i år. Og senest er fire danskere, formentlig med tilknytning til Anonymous, tidligere på måneden blevet tiltalt for et hackerangreb mod bl.a. 3Fs arbejdsløshedskasse, hvis hjemmeside blev lagt ned i protest mod 3Fs blokade mod restaurant Vejlegaarden for at få udarbejdet en overenskomst.

Netop Anonymous er en slags internetbevægelse og ikke en gruppe eller forening, hvor folk melder sig ind. Derfor vides det ikke, hvor mange personer der anser sig selv for at være en del af gruppen.

Ifølge lektor ved Københavns Universitet Lars Konzack, der har beskæftiget sig med Anonymous i flere år, kan enhver dermed angive, at de er en del af gruppen. Men den er karakteriseret ved at have et globalt perspektiv og er ikke en gruppe, der angriber danske hjemmesider af lokale årsager.

»Der er ikke afholdt et gruppemøde, hvor dagsordenen er bestemt. De har over tid fundet et politisk ståsted. De kan ikke lide »copyright«, de vil have informationsfrihed, ytringsfrihed og netneutralitet (lige adgang til internettet, red.), men samtidig vil de gerne have ret til at være anonyme,« forklarer Lars Konzack, der sammenligner gruppen med en fugleflok. Nogle gange tager én fugl teten og vælger en retning, og resten flyver efter. Hvis det pludselig forlyder, at lederen er væk, finder de en anden fugl at følge.

I en årrække gik bevægelsen nærmest på vandet uden at opleve repressalier, men ifølge Lars Konzack forandrede det sig i 2011-2012, da der især blevet foretaget mange arrestationer af personer med relation til Anonymous.

Generelt beskrives hacktivisme ofte med positive vendinger, fordi det kan være betegnelse for, at folk aktivt protesterer over forhold, de mener, er urimelige ved at bruge internettet og sociale netværk til at skabe opmærksomhed. Mange af de klassiske aktiviteter er da også både ulovlige og kan være ødelæggende for de organisationer, virksomheder og personer, der bliver ramt.