Hackergruppen Anonymous hacket af sine egne

Ex-medlem offentliggør navne og IP-adresser på Anonymous-hackere

Foto: JAVIER SORIANO
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et tidligere medlem har vendt sig mod Anonymous og hacket sin gamle hackergruppe. Det skriver flere it-medier, blandt andre the Registrer.

En melding på gruppens site fortæller, at et tidligere medlem, der kalder sig Ryan, har angrebet og overtaget sitet AnonOps.ru og .net og offentliggjort navne og IP-adresser på brugere, der er online.

Læs også: PSN snart oppe at køre igen

»Vi må med beklagelse meddele, at vores netværk er blevet kompromitteret af en tidligere IRC-operator og medhjælper ved navn ”Ryan”. Han besluttede sig for, at han ikke kunne lide den lederløse kommandovej som AnonOps Network Admins bruger, og derfor organiserede han et kup,« hed det i erklæringen på hackergruppens hjemmeside.

Efter at have stjålet tusindvis af navne og IP-adresser på brugere af Anonymous-netværket startede ”Ryan” et DDOS angreb mod AnonOps.ru og AnonOps.net – de to sites som blev brugt af Anonymous til at organisere sidste års angreb mod Paypal og Visa samt andre firmaer, der havde blokeret for donationer til Wikileaks.

Læs også: Hackerangreb mod Sony var vådt krudt

Anonymous afviste tidligere i går, at hacker-gruppen skulle have været involveret i det storstilede hackerangreb mod Sony. Sony fortalte ellers , at selskabet havde fundet spor, der pegede på Anonymous.

Hvor vidt det aktuelle hackerangreb mod Anonymous fra ”Ryan” har nogen relation til Sony-angrebet fremgår ikke.

Tilmeld dig Tech & Videns ugentlige nyhedsbrev - og få det hver torsdag!

Denne artikel stammer fra Berlingske Medias danske samarbejdspartner, ComON.dk.