Håb for hypokondere

Hypokondere ER faktisk syge, og de kan godt kureres for deres lidelse: Hypokondri.

For ikke så mange år siden blev hypokondere mødt med et skuldertræk eller irritation af lægerne. De fejlede jo ingenting.

I dag er lidelsen hypokondri anerkendt på linje med for eksempel depression. På Liaisonklinikken ved Bispebjerg Hospitals psykiatriske afdeling har man opnået gode behandlingsresultater med kognitiv psykoterapi og lykkepiller, skriver metroXpress.

En tredjedel af patienterne kan efter behandlingen erklæres raske, en tredjedel får det væsentlig bedre og bliver for eksempel i stand til at vende tilbage til jobbet, mens den sidste tredjedel ikke oplever bedring eller dropper ud af forskningsprojektet.

Morten Birket-Smith er psykiatrisk overlæge på Liaisonklinikken. Han forklarer, at hypokondere har en nærmest tvangsmæssig trang til konstant at tjekke om eksempelvis en kirtel er vokset, eller om hjertet slår i den rigtige rytme. Desuden opsøger hypokondere ofte læge og læser meget om sygdomme.

»Hos hypokondere er angsten for at fejle noget alvorligt meget nærværende og ubehagelig. Angsten kan være socialt invaliderende og betyde, at man ikke kan passe et arbejde. Derfor handler terapien om at ændre patientens indgroede tankemønstre. Deres uhensigtsmæssige adfærd skal ændres, så de får en mere realistisk tilgang til problemet, og det sker først, når de erkender, at de lider af en angstsygdom og ikke de fysiske sygdomme, de forestiller sig,« siger Morten Birket-Smith til metroXpress og tilføjer, at et behandlingsforløb ofte strækker sig over to-fire måneder med en ugentlig konsultation.

Hypokondere kan ifølge overlægen opdeles i to grupper: Den 'lette' gruppe har en fobisk angst for sygdomme, der ligner den angst, personer med højdeskræk oplever. Den svære gruppe er stærkt hæmmet af tvangstanker og er vanskeligere at behandle. Selv om hypokondri i dag er en anerkendt diagnose, er den ifølge Morten Birket-Smith stadig tabuiseret.

Kilde: MetroXpress