Håb for isen ved Arktis

Danske forskere har fundet ud af, at havisens udbredelse ved Arktis er mere uforudsigelig end forudsagt.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vores viden om havisens udbredelse i Ishavet er begrænset til de seneste knap 100 år, fordi isen kommer og går næsten uden at efterlade spor. Hidtil har vi kun haft direkte målinger fra skibe og senere fra fly og satellitter, men danske forskere har nu fundet en måde at måle variation i havisen 10.000 år tilbage. De påviser store udsving, som klimamodellerne ikke i dag i tilstrækkelig grad tager højde for.

Under varmeperioden for 8.000 år siden har mængden af havis således været langt under det såkaldte »tipping point« eller vendepunkt, hvor klimaforskere antager, at havisen vil smelte helt væk i en galopperende kædereaktion og have meget svært ved at vende tilbage.

»Der har været mindre end halvdelen af den rekordlave mængde havis, vi målte i 2007. Alligevel kommer isen ret hurtigt igen,« siger lektor Svend Funder fra Grundforskningscenter for Geogenetik ved Københavns Universitet, som i dag publicerer opdagelsen i tidsskriftet Science.

Drivtømmeret sladrer om havisen

Den nye viden om havis er fundet ved at indsamle og undersøge materiale fra strandvolde på kysterne i det allernordligste Grønland.

»Nøglen til mysteriet ligger i drivtømmeret,« siger Svend Funder, som fik ideen under en ekspedition i andet ærinde til Nordgrønland, hvor han stødte på usædvanligt meget drivtømmer på stranden.

»Usædvanligt meget for det område er ikke mere voldsomt, end at vi var tre mand om at samle 30 stykker træ over to dage. Og vi plukkede stranden helt ren,« siger Funder.

Hjemme på sydlige breddegrader blev drivtømmeret dateret med kulstof-14-metoden, og det viste, at drivtømmer i større eller mindre omfang er landet på den nordlige kyst af Grønland gennem de seneste 10.000 år.

Den oprindelige træsort af drivtømmeret blev bestemt, for en særlig og overraskende egenskab ved drivtømmer er, at det ikke flyder særligt godt. Træstykkerne falder hurtigt til bunds, hvis de ikke fryser fast i isen og bliver båret med rundt af havstrømmene. Man ved desuden, at stumper af lærk kommer fra Sibirien, mens grantræ kommer fra Nordamerika og derfor har været ude på en længere rejse i isen med den store Beaufort-hvirvelstrøm omkring Nordpolen.

»Vi kan se, hvornår det skifter fra den ene træsort til den anden. I den tidligere varmeperiode fik vi næsten udelukkende lærk, men i forbindelse med den gradvise afkøling bliver grantræ mere og mere almindeligt. Rejsen med isen tager mange år, og vi kan derfor ud fra drivtømmerets oprindelse sige noget om udbredelsen af den flerårige havis, som netop er den is, man mener er i farezonen i dag,« siger Svend Funder.

Det er første gang, drivtømmer er samlet systematisk ind og sat i forbindelse med den flerårige havis. Canadiske forskere har dog tidligere brugt kulstofdatering af drivtømmer fra ishavsranden til at undersøge gletcheris på Ellesmereøen. Ved at sammenligne med de canadiske resultater kan de danske forskere udlede, at havisen i Ishavet også viser langt større geografisk variation, end man hidtil har antaget.

»Vi kan se, at mængden af havis kan være stærkt aftagende i Grønland, mens der bliver mere af den i Canada. At der kan være så stor forskel skyldes sandsynligvis, at vores modeller ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til de overordnede vindsystemer i området,« siger Svend Funder.

Strandvolde sladrer om sommeris

I den såkaldte holocæne varmeperiode er der dannet strandvolde på Nordgrønlands kyster, hvor bølgerne er skvulpet ind og har aflejret materiale. Det kan ligesom drivtømmer tidsbestemmes og bruges til at vise, i hvor høj grad kysten var dækket af is.

»Den nordligste kyst i Grønland er i modellerne det sidste sted, som isen vil forlade. Derfor kan vi bruge resultatet til at sige noget om isen længere ude i havet,« siger Svend Funder.

Indsamlingen af drivtømmer og undersøgelsen af strandvolde er foretaget under ekspeditioner i somrene 2006 og 2007.

»Det er et ekstremt ugæstfrit område, og især i 2007 var vejret ekstremt hårdt. Vi var spærret inde i teltene i en uge,« siger Svend Funder, der nærmer sig pensionsalderen men allerede planlægger endnu en ekspedition til Nordgrønland. B