Håb for den håbløse kræftform

For første gang har en ny medicin vist sig at forlænge livet for mennesker med spredt modermærkekræft.

Risikoen for modermærkekræft stiger blandt andet, når man går meget i solarium. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvert år opdager 1200 danskere, at de har modermærkekræft. De fleste vil blive raske efter en operation, hvor det syge væv skæres ud. Men hos omkring 100 vil kræften sprede sig til andre dele af kroppen. For dem har der ikke været meget håb.

»Som udgangspunkt er det meget svært for os at hjælpe denne gruppe patienter,« siger overlæge og onkolog Lars Bastholt, der behandler modermærkekræft og hudkræft på Odense Universitetshospital.

En ny slags medicin, Ipilimumab eller i daglig tale Ipi, kan nu vise sig at være et afgørende gennembrud i behandlingen af de ellers håbløse tilfælde af modermærkekræft, som normalt må ruste sig til at dø inden for få år.

Lys i mørket

For første gang har et forsøg med patienter med fremskreden spredt modermærkekræft vist en overlevelsesgevinst efter tre år.

»Det er første gang, vi med sikkerhed kan se, at vi kan forlænge patienternes liv,« siger Lars Bastholt.

Modermærkekræft kan ramme os tidligt i livet. Det er almindeligt med patienter i 40erne og 50erne, som på alle andre måder er raske.

Så selvom behandling af spredt modermærkekræft giver dårlige resultater, tilbyder Danmark som eneste land i Europa en medicin, IL-2, der er standard i USA.

»Der er et stort behov for at gøre noget. IL-2 har en seks-otte procents chance for at helbrede. Det er ikke meget, men det er bedre end nul. Den nye behandling ser ud til at give 15-20 procent,« siger Lars Bastholt.

Klar om et år

Sammen med andre kræftspecialister regner han med inden for et år at kunne tilbyde danskere den nye medicin i kombination med den eksisterende IL-2-behandling. De virker på forskellig måde, så effekterne kan måske lægges oven i hinanden.

»IL-2 virker populært sagt ved at trykke på speederen på kroppens immunforsvar, mens den nye Ipi-behandling lægger en klods under bremsen. Vi vil gerne gøre begge dele for at få fart på immunforsvaret,« siger overlægen.

De to slags medicin har desuden forskellige bivirkninger, som ved begge behandlinger er meget voldsomme og ville være uacceptable ved sygdomme med bedre overlevelseschancer eller andre behandlingsmuligheder.

»Det er en behandling med store omkostninger, men det er spændende, hvis vi nu kan få et tilbud til denne lille gruppe af patienter, som ellers har meget dårlige overlevelseschancer,« siger overlæge i  , Iben Holten.

Forsøg med forebyggelse

Danske læger og kræftpatienter er allerede involveret i et internationalt forsøg med Ipilimumab, som går ud på at sætte ind, før kræften har bredt sig og er blevet så fremskreden som hos patienterne i det nuværende forsøg.

Når man opereres for modermærkekræft, er det muligt at se om kræftvævet er af en type, som vil brede sig. Blandt disse højrisikopatienter trækkes der i det nye forsøg lod om behandling med den nye medicin og med en placebo. Det vil tage fire-fem år, før man kan sige, om medicinen nedsætter risikoen for, at kræften breder sig.

Indtil godkendelsen af Ipi som standardbehandling er på plads, vil enkelte patienter kunne få den i særtilfælde. Foruden modermærkekræft er der kliniske forsøg med at bruge Ipi mod kræft i lunger og prostata.