Guiden til den store gadefest og lidt mere

Den uofficielle Distortion festival app "Distortion 2013" er den gode guide til de fedeste events til dig og dine venner.

Distortionapp1

På onsdag går det løs i de Københavnske gader, og traditionen tro er der masser af gadefester og arrangementer på plakaten. Men hvor skal du tage hen og med hvem? Det hjælper “Distortion 2013”-app’en dig med.

App’en er delt op I 4 kategorier - events, kort, treasures og information.

Under events finder man en liste over alle de forestående begivenheder, sorteret efter dato. Her kan man danne sig et overblik over hvilke events der er på hvilke dage. Tabber man sig ind på en begivenhed, kan man på et lille kort se hvor det bliver afholdt, i hvilket tidsrum, samt en beskrivelse. Slider man helt ned i bunden af begivenheden, har man mulighed for at koble sin Facebook-konto til og dermed modtage updates på Facebook om de events man deltager i. Som en ekstra bonus kan man også se hvem af ens venner der også skal med til begivenheden.

Det interaktive kort viser din nuværende placering og giver dig et overblik over de begivenheder der er I nærheden af dig. Begivenhederne bliver vist i form af små flag på kortet. Flagene er opdelt I forskellige farver alt efter hvilken dag begivenheden bliver afholdt. Hvis man trykker på et flag, får man en beskrivelse, nøjagtigt som hvis man brugte den føromtalte liste. Kortet er en udbygning af listen med begivenheder og er virkelig god, når man står midt I den store gadefest og overvejer at rykke videre til et nyt sted. Dog er det værd at pointere at de måske allervigtigste flag på kortet er de blå som viser hvor det nærmeste toilet er.

Event-listen og kortet er, hvad man som minimum kan forvente sig af en Distortion-app. Shape (bureauet bag har krydret app'en) med et pirat-tema, som kommer til udtryk via en piratstemme, der en gang imellem kommer med forskellige udbrud. App'en har indbygget på gemte "skatte" under kategorien "Treasures" der låses op, jo mere man bruger app'en. Disse "treasures" kan man dele på Facebook. En af fedeste skatte, man kan låse op, er "Do ye Harlem Shake", hvor man med app'en kan optage en Harlem Shake og dele den på Facebook med ens venner.

"Distortion 2013" er en fed og anderledes app, som med sit pirattema giver en skævhed og et twist, der passer rigtig godt til det ry, som Distortion-festivalen har bygget op siden 1998, hvor den første Distortion fest så dagens lys.

Alt i alt er app'en godt designet, dog savner jeg en bedre måde at kunne sortere events efter dage. Listen med begivenheder bliver hurtigt meget lang, og selvom de er koncentreret omkring de forskellige bydele, som man kan se på kortet, kunne det være rart, at kunne slå flag for de forskellige dage til og fra.

App'en får 5 stjerner, da den rammer plet med sit pirattema og leverer den information, som man kunne forvente. Hvis den skulle have 6 stjerner, skulle den have været nemmere at gå til. Hvis man ikke lige kender til den måde, man låser op for features, så kan man godt blive lidt forvirret.

App'en er gratis og finde på iTunes Distortion 2013.