Grønlands indlandsis rummer spor fra de gamle romere

Menneskets udledning af drivhusgasser er traditionelt noget, vi forbinder med de sidste 200 år. Men nu skruer dansk forskning menneskers påvirkning af atmosfæren mere end 2.000 år tilbage i tiden.

Søndre Strømfjord i Vestgrønland. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ernst Van Norde
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Grønlands indlandsis rummer tydelige spor af drivhusgassen metan, der blev udledt som følge af menneskers aktiviteter, mens Romerriget var på sit højeste for 2.100 år siden. Isen rummer også fingeraftryk af menneskeskabt metan, der meget vel kan stamme fra oldgammel kinesisk risdyrkning eller fra europæiske skovbrande i middelalderen.

Det fremgår af et nyt dansk forskningsresultat, som netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change.

- Det er en overraskelse i hvilket omfang vores forfædre var i stand til at have indflydelse på udledningerne af metan med deres aktiviteter, siger professor Thomas Blunier, Center for Is og Klima, Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, om de resultater, der viser en klar sammenhæng mellem inddragelse af land til dyrkning og udledning af metan.

Han og hans forskerhold har målt metan-isotopsammensætningen i iskerner boret op fra iskappen i det nordvestlige Grønland, og det er på den baggrund, at forskerne har kunnet bestemme, hvor stor en andel af den udledte metan, der kommer fra naturens kilder, og hvor meget der rent faktisk er menneskeskabt.

- Vi kan se, at allerede for 2.100 år siden under Romerriget, udbredte nogle kulturer sig og brændte store mængder træ til brændsel i ovne for at arbejde med metaller, der kræver stor varme til bearbejdning, fortæller Thomas Blunier.

De lave koncentrationer af metan, der herefter kan måles, tilskriver forskerne Romerrigets og Han-dynastiets fald, og det forhold, at der simpelthen var færre mennesker på Jorden, mens det derimod var klimatiske forhold, som lå grund for den næste markante stigning, der fandt sted under Middelalderen omkring 1.000 år før nu.

- Middelalderen var en varm og tør periode, så der var mange skovbrande, der udledte metan, mens vådområderne imidlertid svandt ind og formindskede metanudledningerne derfra, siger Thomas Blunier, og fortsætter.

- Også under den såkaldte 'lille istid', mellem år 1350 og 1850, som var en meget kold og tør periode, finder vi udledninger fra naturlige skovbrande og skovrydning. Her var der virkelig brug for brænde til at holde på varmen, fortæller forskeren.

I dag stammer over halvdelen af metanudledningen fra menneskelige aktiviteter, og udviklingen ser ikke umiddelbart ud til at stagnere endsige falde, fortæller forskeren.