De findes overalt i disse dage, de udskårne græskar med lygter i. Men hvorfor gør vi det egentlig? Hvorfor pynter vi dørtrin og huse med de orange, levendegjorte figurer her op til Allehelgensaften 31. oktober?

Græskarlygten stammer oprindeligt fra en irsk myte om en drukkenbolt, der hverken kunne få plads i Himmerig eller i Helvedet. Derfor er han tvunget til at vandre hvileløst på jorden med en gnist fra Helvedets ild. Ifølge history.com skar irerne lignende lygter for at holde Jack O’Lantern væk, som manden i myten hed.

En myte rejste til USA

Græskarlygterne er egentlig en amerikansk tradition, men den stammer fra et irsk sagn. Sagnet rejste sandsynligvis til USA med de irere, der i 1800-tallet drog til USA, fortæller folklorist Charlotte S. H. Jensen, der er i bestyrelsen i historie-online.dk.

I historien skærer hovedpersonen Jack en lygte af en roe til gnisten fra Helvedet. Da irerne kom til USA opdagede de græskarret, da roer er for hårde til at lave lamper af, fortæller Charlotte S. H Jensen.

På druk med Fanden

Et af sagnene om Jack O’Lantern beskriver ham som en »en drukkenbolt, der spillede kort og bandede og svor«, fortæller Charlotte S. H. Jensen.

En dag mødte han selveste Fanden og begyndte at drikke med ham. Da de havde drukket færdigt, begyndte de at diskutere, hvem der skulle betale. Fanden endte med at forvandle sig til en sølvmønt, som Jack kunne betale med.

- Men så prøver Jack at narre Fanden. Han stikker sølvmønten ned i lommen ved siden af et kors, fortæller hun.

Så kunne Fanden nemlig ikke forvandle sig til sig selv igen. Jack slipper Fanden ud, da Fanden lover ikke at genere Jack i et år.

Året efter mødes Jack og Fanden igen. Jack narrer Fanden op i træ efter et stykke frugt og skærer et kors i stammen, mens Fanden er oppe i træet.

- Så Fanden kan ikke komme ned. For at han kan komme ned laver de en ny aftale. Fanden må ikke genere Jack i 10 år og må ikke kræve hans sjæl, når han er død. Når man er sådan en bisse og drukkenbolt er der jo ret stor risiko for at ende på underetagen, fortæller Charlotte S. H. Jensen

Hvileløs sjæl med en stump af Helvedets ild

Kort efter dør Jack. Da han står ved Himmerrigets port, bliver han vist væk på grund af sin slemme livsførelse.

- Så går han ned i Helvedet, for et eller andet sted skal han jo være, forklarer Charlotte Jensen.

Fanden siger, at de har lavet en aftale, så der kan han heller ikke være. Jack kan altså ikke være nogen steder i det hinsides og må tilbage til jorden

- Da Fanden siger farvel til Jack, giver han ham et lille stykke gloende kul, som kan lyse for ham. Jack lægger kullet i en turnip, en roe. Og med denne roelygte går han hvileløst rundt på jorden. Den indeholder altså en lille gnist af Helvedets ild, fortæller Charlotte S. H. Jensen.

Roelygter i Danmark

Charlotte Jensen forklarer, at vi i Danmark også har brugt roelygter, men ikke i forbindelse med Halloween eller Allehelgensaften. Man brugte dem om efteråret til at skræmme hinanden. I dag er der mange danskere, der skærer græskar, men traditionen er altså fra USA.

Artiklen er skrevet i samarbejde med journaliststuderende på Roskilde Universitet.