Googles aprilsnar bliver til virkelighed

Vink til din indbakke!

Googles Gmail-hold fortalte fredag om deres nye program, Gmail Motion. Tjenesten vil give alverdens Gmail-brugere en helt ny form for aflastning - og måske alternative museskader ved heftigt brug. I stedet for at bruge keyboard og mus skulle man ved hjælp af computerens webcam kunne gestikulere sig til handlinger. En tommeltot tilbage i over skuldrene betyder "svar til afsender" eksempelvis.

Fredag var selvfølgelig 1. april. Institute for Creative Technologies ved University of Southern California lod sig dog ikke slå ud af datoen og lavede deres eget program: SLOOW. Det står for Software Library Optimizing Obligatory Waving. I stedet for et webcam bruger de Kinect til at styre Gmail. For fire måneder siden udviklede samme hold Flexible Action and Articulated Skeleton Toolkit (FAAST), så man kan spille World of Warcraft blot ved at bruge kroppens bevægelser.

Første video viser Googles aprilsnar (læg mærke til visedukkens fantastisk mangel på mimik). Anden video viser realiseringen af aprilsnaren.

Læs også: Hvad er din bedste aprilsnar?
Læs også:
Google vil kopiere Facebooks 'Like'

Denne artikel stammer fra Berlingske Media's danske samarbejdspartner, ComON.dk.