Google-top: EU gik for langt for retten til at blive glemt

Bestyrelsesformanden for internetgiganten Google, Eric Schmidt, mener EU-Domstolens afgørelse i sagen om retten til at blive glemt er gået et skridt for langt.

EU-Domstolen gik for langt for retten til at blive glemt på bekostning af retten til at vide, mener bestyrelsesformand for internetgiganten Google, Eric Schmidt. Fold sammen
Læs mere
Foto: PHILIPPE HUGUEN

Det har efterladt internetgiganten Google med mange åbne spørgsmål, at EU-domstolen tirsdag i en principiel sag afgjorde, at alle har ret til at kræve at få fjernet upassende eller forældede oplysninger, som de store internetsøgemaskiner finder frem om dem, fra søgemaskinernes resultatlister.

Afgørelsen betyder, at Google holdes ansvarlig for den måde, som resultatlisten sammensættes på, og at Google dermed kan blive pålagt at fjerne henvisninger til sider, hvorpå der er oplysninger, som man selv finder krænkende eller forældet.

Hos den amerikanske internetgigant, der efter tirsdagens afgørelse gav udtryk for skuffelse over dommen - og beskrev det som en skuffende afgørelse for søgemaskiner og internetudgivere i det hele taget, analyserer fortsat på dommens konsekvenser.

Fra internetgigantens tidligere topchef og nu bestyrelsesformand Eric Schmidt lød det dog på det årlige aktionærmøde onsdag, at EU-Domstolen er gået for langt. Det skriver britiske The Guardian. Forespurgt af investorer om afgørelsen sagde Eric Schmidt, at der er »mange åbne spørgsmål« oven på afgørelsen.

»En simpel måde at forstå, hvad der er sket her, er, at du har en kollision mellem retten til at blive glemt og retten til at vide. Fra Googles perspektiv er det en balancegang. Google mener efter at have kigget på afgørelsen, som er bindende, at afvejningen af den balance er ramt forkert,« lød det fra Eric Schmidt ifølge The Guardian.

Googles chefjurist David Drummond meddelte på aktionærmødet, at Google fortsat er i gang med at analysere afgørelsen og konsekvenserne af den for søgemaskinen, men beskrev ligeledes dommen som en skuffende afgørelse, der »går for langt«.

EU-sagen handler om det, som EU-Kommissionen har døbt »retten til at blive glemt«, og som skal være en del af den nye fælles datalovgivning i EU som erstatning for de nuværende regler fra 1995, og dermed grænsen mellem ytringsfrihed og privatlivets fred.

Det er en spanier, Mario Costeja González, som i 2010 klagede til det spanske datatilsyn over, at når man søgte på hans navn på Googles søgemaskine, dukkede to artikler fra 1998 i avisen La Vanguardia om tvangsauktion over fast ejendom i forbindelse med beslaglæggelse for at inddrive gæld, som Mario Costeja González havde.

Datatilsynet afviste, at artiklerne skulle fjernes fra La Vanguardias arkiv, men Mario Costeja González fik medhold i, at Google skulle lade være med at vise dem i resultatlisten.

Det klagede Google så over og har nu tabt ved EU-Domstolen i Luxembourg, som er EUs øverste, juridiske myndighed.

I EU-Domstolens afgørelse lyder det blandt andet:

»Når den resultatliste, der vises efter en søgning på en persons navn, viser et link til en webside, der indeholder oplysninger om den pågældende person, kan den berørte person således henvende sig direkte til udbyderen eller, såfremt udbyderen ikke efterkommer personens anmodning, indgive en anmodning til de kompetente myndigheder med henblik på, at dette link under visse omstændigheder fjernes fra resultatlisten.« 

Læs mere om dommen: Ny dom: Google skal skjule personoplysninger

EU-Domstolen fastslår, at brugere selv skal henvende sig til søgemaskinen, som derefter omhyggeligt skal undersøge, om der er noget at komme efter. Får man afslag, kan man klage til datatilsynet eller gå rettens vej.

Google og andre amerikanske internetgiganter forbereder sig da også allerede på en syndflod af krav fra europæere om at få fjernet følsomme oplysninger fra søgeresultaterne efter tirsdagens skelsættende afgørelse fra EU-Domstolen, der fasttømrer »retten til at blive glemt«.

James Waterworth fra lobbygruppen CCIA, som varetager teknologivirksomhedernes synspunkter, har over for Financial Times vurderet, at afgørelsen vil »åbne sluserne« for krav om at få fjernet links til oplysninger, som er lovlige og offentligt tilgængelige.

Andre fremhæver dog, at man ifølge dommen først selv skal henvende sig til søgemaskinerne med sit krav om fjernelse, og at man først derefter skal gå til det nationale datatilsyn, hvis søgemaskinen nægter at følge kravet.