Google klar med nye kort-tjenester

Android-brugerne kan fremover bruge deres mobil som GPS i udlandet uden at blive flået. Og så Google Maps kommet i 3D.

Googles nye gadevisningskamera, i en light og vandrerygsækvenlig version, der kan tage billeder hvor ingen biler kan komme. Fold sammen
Læs mere
Foto: JUSTIN SULLIVAN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det, der meget vel kan blive det næste store slag mellem internettets giganter, begyndte i går da Google klippede den røde snor over til næste version af korttjenesten Google Maps.

Det er en version, der dels gør de velkendte Google-kort noget mere lækre med nye 3D-funktioner, men måske endnu mere vigtigt sætter Google nu brugere af selskabets Android-mobiler i stand til at hente kort ned på mobilerne, hvorefter de kan bruges som GPS på udlandsrejser, uden at brugeren skal bekymre sig om at blive flået for hente data via et udenlandsk mobilnet.

Apple Maps på mandag

Opdateringen af Google Maps kommer knap en uge før at Apple forventes at lancere sin egen korttjeneste på dette års udviklerkonference, der begynder mandag. Apple har tidligere brugt Googles kortjeneste til en række af sine egne produkter, blandt andet iPhonen, men i næste version af iPhone-softwaren iOS, ventes det, at Apple sparker Google Maps ud og i stedet lancerer sin egen kort-tjeneste.

Kortjenesten fra Apple er rimelig dårligt bevaret hemmelighed, da Apple har købt et par selskaber, der udviklede forskellige korttjenester, og billeder af Apples nye kort-funktion er tilmed sluppet ud. Det vides til gengæld ikke, hvor meget Apple påtænker at bygge ovenpå - og om det eksempelivs bliver muligt at få fuld, stemmestyret navigation via iPhonen.

Netop kort- og navigationsfunktioner har ellers været et af de primære argumenter for at holde fast i Nokias gamle Symbian-mobiler, eller at investere i en af de nye Windows-baserede Nokia-telefoner. Nokia har nemlig i en årrække udviklet og faldbudt markedets bedste navigationstilbud i form af tjenesten Nokia Maps, hvor brugerne ganske gratis kan hente kort ned over store dele af verden, og få fuld stemmestyring ganske som i en fuldblods bil-GPS.

Nokia foran

Er det GPS, man efterspørger, har selv en tudsegammel Nokia længe været langt mere avanceret end de nyeste iPhones og Android-mobiler. Men nu tyder noget altså på, at både Google og Apple har tænkt sig at møve sig ind på denne jagtmark.

Samtidig er også det gratis og åbne OpenStreetMap begyndt at trække interesse fra mange udviklere, herunder Microsoft.

Udover offline-kort til mobilerne og 3D-kort, har Google også opfundet en version af deres navnkundige Street View-kamera, der kan placeres i en vandrerygsæk, og dermed tage billeder af for biler ufremkommelige vandrestier som Grand Canyon eller Inka stien i Peru.

Nokia har længe haft en 3D-version af sine kort, men har til gengæld ikke den meget anvendelige Street View (på dansk: gadevisning), som Google tilbyder.