Giganter afviser at svække kryptering på telefoner og PCer

Politiets og efterretningstjenesterne vil stække den omsiggribende automatiske kodning af folks personlige data på telefoner, tavle-PCer og PCer, men teknologigiganterne med Apple og Google i spidsen er ligeglade efter Snowden-afsløringerne og får opbakning fra borgerrettighedsgrupper.

Både Apple og Google har lagt automatisk kryptering af folks personlige data ind i deres nye styresystemer, og det volder myndighederne store kvaler, fordi de ikke længere kan aflytte og tilgå indholdet. Arkivfoto: Dado Ruvic, Reuters/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: DADO RUVIC
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De store teknologiproducenter nægter at bøje sig for politiets og efterretningstjenesterne og vil sørge for, at endnu flere af folks data automatisk bliver krypteret, så ingen snushaner får adgang til dem.

Chefen for det amerikanske forbundspoliti, James Comey, brokkede sig igen torsdag i sidste uge over, at giganterne med Apple og Google i spidsen ved at kode folks data gør det vanskeligt eller direkte umuligt for myndighederne at få adgang til folks data - selv med en dommerkendelse i hånden, sådan som Berlingske skrev for en måned siden.

»Med Apples nye styresystem vil oplysninger, der gemmes på mange iPhone-telefoner og andet Apple-udstyr, som standard være krypteret. Kort efter Apples meddelelse meddelte Google, at man påtænker at følge  efter med sit Android-stryesystem. Dette betyder, at virksomhederne selv ikke vil være i stand til at låse telefoner, bærbare PCer og tavle-PCer op og skaffe adgang til billeder, dokumenter, e-mails og optagelser, som ligger lagret på dem,« sagde James Comey hos Brookings Institute i hovedstaden Washington.

Det skal være let og ubemærket at bruge

Krypteringen eller kodningen betyder, at alle data ligger i en form, som kræver en adgangskode for at blive låst op og dermed tilgængelige i normal form igen. Denne adgangskode taster man typisk ind, når man starter sin maskine eller sit udstyr. Derefter mærker man ikke, at man arbejder med sine data på anden vis end normalt, og så snart man slukker eller lukker ned, bliver alle data igen automatisk krypteret. Man skal altså ikke foretage sig noget ekstra, bortset fra at indtaste adgangskoden, når man vil have adgang til sine data, og det er netop det afgørende: at det er enkelt at bruge - ellers vil ingen gøre det.

Apples nye udgave af PC-styresystemet Mac OS X, nemlig 10.10 Yosemite, er sat op til automatisk at kryptere brugerens harddisk, medmindre man udtrykkeligt siger nej til det. Det samme tilbyder Linux-udgaven Ubuntu, når man installerer det gratis styresystem.

Bruger man de tilhørende automatiske backupfunktioner som f.eks. iCloud hos Apple, bliver alle data sikkerhedskopieret, men selve sikkerhedskopien, som fysisk ligger på en Apple-server, er ikke krypteret. Her ligger data i normal form, hvorved de er tilgængelige for enhver, der kan få adgang til serverne, f.eks. hvis myndighederne stiller med en dommerkendelse.

Når man bruger Yosemite, bliver brugerne spurgt, om de »ønsker at bruge FileVault til at kryptere harddisken«. Her er der på forhånd sat hak i to bokse »Slå FileVault-diskkryptering til« og »Tillad, at min iCloud-konto kan låse min harddisk op«.

Afsløring af massiv overvågning - og opbakning til mere sikkerhed

Optrapningen af det store fokus på sikkerhed kommer efter afsløringerne af massiv amerikansk overvågning og aflytning gennem den skandaleramte, amerikanske efterretningstjeneste NSA, hvis omfattende spionagesystemer siden sommeren 2013 er blevet afsløret af den tidligere efterretningsansatte Edward Snowden. Også de store teknologiproducenter er blevet massivt aflyttet og slår nu igen.

Det får de opbakning til fra borgerrettighedsorganisationer.

»Vi bifalder, at teknologiledere som Apple og Google ikke vil svække sikkerheden for alle, så myndighederne får endnu et værktøj i deres allerede betragtelige overvågningsarsenal. Vi håber, at andre i teknologibranchen vil følge dem og indse, at kunderne lægger høj vægt på privatliv, sikkerhed og ytringsfrihed,« sagde Laura Murphy fra American Civil Liberties Union efter James Comeys tale.

Også brugere af ældre udgaver af Mac OS X kan bruge FileVault-krypteringen. De skal dog selv arbejde sig frem til det under Sikkerhed & privatliv og slå det til. Microsoft Windows har et tilsvarende værktøj, BitLocker, som dog ikke er med i alle Windows-udgaver og tilsvarende skal aktiveres manuelt.

Dansk politichef: Vi kan godt lukke butikken

Også den danske chef for Europols cyberkriminalitetscenter, Troels Ørting, ser problemer med den omsiggribende kryptering.

»Jeg mener, at der må være en ret til privatliv online, og den skal vi værne om. Men der skal ikke være en ret til anonymitet,« sagde han forleden til Berlingske og slog fast, at hvis udviklingen ikke vender, »kan vi godt lukke butikken«.