Gener kan forudsige kræftforløb

Danske forskere har fundet genetiske fingeraftryk, der kan hjælpe mod brystkræft.

En kvinde bliver screenet for brystkræft. Nu kan forskere mere præcist afgøre, hvem der har behov for yderligere behandling efter fjernelsen af en kræftknude. Foto: Colourbox Fold sammen
Læs mere

Hidtil har landets kræftlæger ikke har haft gode metoder til at afgøre, hvem der ud over at få fjernet kræftknuden har behov for yderligere medicinsk behandling.

Men nu har et forskerhold bestående at kræftlæger, patologer og genforskere fra Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet fundet frem til en måde, hvorpå man mere præcist kan afgøre, hvem der har behov for yderligere behandling, skriver Politiken tirsdag.

Når en kvinde får konstateret brystkræft, er det i dag svært at vurdere risikoen for, at sygdommen vender tilbage eller spreder sig til andre dele af kroppen. Den nye undersøgelse kan hjælpe lægerne med mere præcist at forudsige kvindens sygdomsforløb og dermed skræddersy den individuelle behandling.

Forskerne har undersøgt 30.000 gener i brystkræftpatienters kræftknuder og på den måde kortlagt kræftcellernes genetiske profil. Ved at undersøge, hvornår de forskellige gener i kræftknuden har været 'tændt' og 'slukket', har man fundet frem til de genmønstre, som karakteriserer et 'godt' og et 'dårligt' sygdomsforløb - dvs. et sygdomsforløb, hvor kræften holder sig væk eller dukker op igen og spreder sig til andre dele af kroppen.

Forskerholdet har spottet fem gener, som har vist sig at være særlig gode markører for kvindens prognose. Resultatet er, at man fremover - ud fra genprofilen i kræftknuden - mere præcist vil kunne forudsige, om kræften vil komme igen og sprede sig. Det giver helt nye muligheder for at målrette indsatsen og undgå under- og overbehandling.

»Vores fund betyder, at et betydeligt antal patienter vil blive sparet for at skulle gennem en behandling med meget alvorlige bivirkninger. Der vil være nogle få flere, som vil blive helbredt - som i dag ikke får den rette behandling, og med den nye teknik vil blive ledt over til en bedre behandling. Og så vil der være en stor del, som vil blive taget af en unødvendig behandling«, siger genforsker og professor på Odense Universitetshospital Torben Kruse, der har stået i spidsen for projektet, til Politiken.

Selv om han vurderer, at det vil vare flere år, før metoden vil blive anvendt direkte på de danske hospitalers kræftafdelinger, er der stor glæde over resultaterne hos Kræftens Bekæmpelse.

Iben Holten, overlæge i Kræftens Bekæmpelses Forebyggelses og Oplysningsafdeling, kalder undersøgelsen for »kolossalt interessant«.

»Den kan ikke blot være med til at sikre brystkræftpatienter den bedste medicinske behandling, men også spare en masse kvinder for en meget hård behandling som f.eks. kemoterapi, så vi er meget begejstrede. Jeg er overbevist om, at genteknologi er fremtiden inden for kræftforskning«, siger hun til Politiken.

Kilde: Politiken