Gemt, ikke glemt

Glemmer du? Så husker du nok bare noget andet i stedet for.

Fordelercentralen for de rigtige erindringer sidder tilsyneladende her, i "Gyrus frontalis inferior", markeret nederst til venstre på denne hjerne set fra oven.<p>Billede: <a href='http://commons.wikimedia.org/wiki/Image:Human_brain_superior-lateral_view_description.JPG>Wikimedia.org'>Wikimedia.org</a><p>Med tilladelse jf. <a href='http://www.gnu.org/licenses/fdl.html'>GNU Free Documentation</a><br> Fold sammen
Læs mere

Gamle minder forsvinder ikke. Vi har bare problemer med at hente dem frem på grund af nævenyttige nyere erindringer, der blander sig.

Vores hjerne er som et pulterkammer: Alt hvad vi har anbragt derinde, er der stadig et sted. Det bliver bare stadig mere vanskeligt at finde frem til tingene, efterhånden som nye fyldes på.

Jo mere erindringerne minder om hinanden, jo sværere er det at hive den rigtige frem. Typisk vil man i stedet for sit eget telefonnummer komme til at oplyse et nummer, man lige har ringet til. Eller man kan citere en linie fra Shakespeare fejlfrit, men tilskriver den det forkerte stykke.

Og det er ikke fordi erindringer forsvinder, selvom det er en forklaringsmodel, der virker logisk. Erindringerne er intakte, men udsættes for "interferens" fra andre erindringer, siger amerikanske psykologer, der også kan pege på det sted i hjernen, som styrer genkaldelsen af den rigtige erindring.

Forskerne ved University of Wisconsin-Madison har brugt en ny teknologi til at simulere en hjerneskade hos testpersoner i det center forrest i hjernen, som man allerede ved spiller en stor rolle for hukommelsen.

Teknikken går ud på at sende en målrettet elektrisk impuls mod et område af hjernen, der dermed sættes midlertidigt ud af spil. Ifølge forskerne er det helt uden følgevirkninger for forsøgspersonenen, fordi hjernen vender tilbage til normal status, så snart de fremmede impulser forsvinder.

I forsøget skulle deltagerne svare på en række meget enkle spørgsmål til test af hukommelsen. De skulle læse en række bogstaver og bagefter svare på, om fx bogstavet Z var i den seneste række.

I den type test vil deltagerne typisk være længere tid om at svare og have flere falsk positive svar, hvis bogstavet har været med i en af de foregående rækker.

Man ved allerede, at den udpegede del af hjernen er aktiv når hukommelsen skal bruges, men man har ikke vidst præcist hvilken rolle den spiller.

Ved at sætte den ud af spil på det kritiske tidspunkt under testen, fandt man ud af, at forsøgspersonerne havde langt sværere ved at huske det rigtige svar, når "fordelercentralen" forrest i hjernen var gjort ubrugelig.

- Forståelse af hvordan hjernen kontrollerer interferens kan være første skridt på vejen til at hjælpe mennesker med hukommelsesproblemer, siger Brad Postle, der har udført forsøget med to kolleger.