Frygten for vulkanen Askja

Måske går den islandske vulkan Bardarbungas udbrud stille og roligt i sig selv. Men sker det ikke, lurer mindst to farer. Den ene hedder Askja og ligger bare 10-15 km nord for det aktuelle udbrud.

Er det farligt? Ikke endnu. Måske går den islandske kæmpevulkan Bardarbungas aktuelle udbrud stille og roligt i sig selv. Måske gør det ikke. Og måske breder de voldsomme bevægelser i undergrunden sig og aktiverer den frygtede nabovulkan Askja, som i 1875 dækkede store dele af Østisland med en kvælende askeregn. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er på mange måder et opsigtsvækkende vulkanudbrud, der gik i gang kort efter midnat fredag islandsk tid. Men farligt? Ikke endnu.

Det begyndte for ca. 14 dage siden med sværme af små og lidt større jordskælv centreret under den islandske kæmpevulkan Bardarbunga. Vulkanens store kraterindsynkning, dens caldera, gemmer sig omtrent 600 meter under det højeste punkt på den sjællandstore gletsjer Vatnajökull.

I de første dage gik frygten på, at smeltede bjergarter ville bane sig vej hele vejen op gennem isen, hvilket ville kunne udløse en omfattende askesky, idet smeltevand virker som dynamit på den hede, boblende bjerggrød.

I de følgende dage kunne islandske vulkanforskere via deres instrumenter imidlertid beregne, at den underjordiske strøm af smeltede bjergarter, magma, i stedet langsomt bevægede sig vandret nordpå gennem et vulkansk sprækkesystem i grundfjeldet med stadigt kraftigere sværme af jordskælv til følge.

På et tidspunkt opdagede man endda fra overvågningsfly en dyb og pludseligt opstået indsynkning i gletsjerisen, hvilket man tolkede som et tydeligt tegn på, at varmen fra den underliggende magmastrøm havde smeltet store mængder is.

Det er ikke nogen beskeden magmastrøm. Dens aktuelle volumen er beregnet til ca. 0,4 kubikkilometer svarende til 400 mio. kubikmeter. Natten mellem torsdag og fredag strakte strømmen sig hele 40 km mod nord fra Bardarbunga.

Dermed var den hede stengrød strømmet forbi den nordlige kant af Vatnajökull og op under gletsjerens mere lavtliggende opland af øde og forrevne lavamarker.

Hvorpå det lykkedes for en del af magmastrømmen at bane sig vej til jordoverfladen, hvor den strømmede ud som glødende lava. Men i beskedne mængder. Fredag eftermiddag var lavaproduktionen stort set indstillet, og fra fly og webkameraer var der ikke meget andet end en beskeden række af vulkansk røg og damp at se. Og slet ikke i mængder, der kan genere luftfarten.

Dermed ikke være sagt, at det var så det.

Vulkaner, ikke mindst islandske af slagsen, er notorisk uberegnelige. Det flystoppende storudbrud i Eyjafjallajökull i foråret 2010 blev også indledt relativt stilfærdigt – som en række smukke lavafontæner lige i gletsjerkanten. Men efter få uger banede magma sig vej op gennem selve Eyjafjallajökull-gletsjeren, hvorpå alt eksploderede. Med en måbende verdensbefolkning som vidne.

Måske går det aktuelle udbrud stille og roligt i sig selv. Men sker det ikke, lurer mindst to farer. Den ene er den allerede skitserede: At en ny magmastrøm bryder op gennem selve Bardarbunga og de overliggende ismasser, hvorved en reel vulkanbombe kan detonere med store askenedfald og udløsning af de frygtede og ødelæggende smeltevandsfloder, som islændingene kalder jøkelløb.

Den anden fare hedder Askja.

Det er en respektindgydende vulkan med en kraterindsynkning på hele 50 kvadratkilometer. Og den ligger bare 10-15 km nord for det aktuelle udbrud. Vulkanforskere udelukker ikke, at de igangværende voldsomme bevægelser i undergrunden kan udløse et udbrud i Askja. Og selv om den ikke ligger gemt under is, kan det i givet fald sagtens blive endog meget voldsomt.

Et kæmpeudbrud i Askja i 1875 skabte kvælende askeregn, der dækkede store dele af Østisland, og som drev med vinden ind over Skandinavien. Talrige islandske bønder måtte forlade deres askebegravede gårde og marker, og over 1.000 mennesker emigrerede efterfølgende til Amerika.

Af samme årsag klinger navnet Askja ikke just hyggeligt i islændingenes ører. Det står da også klart, at skulle der i den nærmeste fremtid komme et voldsomt udbrud i det igangværende vulkanområde, vil det komme til at gå hårdest ud over islændingene selv.

Vi andre vil blot være bekymrede for, om den forestående flyrejse bringes i fare som følge af en flystoppende askesky. Men det er der næppe den store risiko for.

For det første skal vindretningen være uheldig, det vil sige blæse mod sydøst ind over Europa. For det andet har vi i dag langt bedre redskaber til at forstå askefaren for fly, end vi havde i 2010, hvor myndighederne i den grad tog overforsigtighedsprincippet i anvendelse.

Senere beregninger har således vist, at rutefly uden risiko for skade på motorer og vinger kunne have fløjet gennem 98 procent af datidens lukkede luftrum over Europa.

I modsætning til for fire år siden har Island i dag transportabelt radarudstyr, der præcist kan måle højden og bredden af en askesky. Hvilket er forudsætningen for at kunne udfærdige nøjagtige modelberegninger af udbredelsen. Disse radarer er allerede på plads nær det aktuelle udbrud.

Så skulle en ny sky af fine og skarpe askepartikler atter brede sig fra den store ø i Nordatlanten, vil vi i dag kunne flyve væsentligt tættere på. Uden fare for hverken fly eller passagerer.